Ikke engang….

Smilet på mine bedårende Julekrybbefigurer overvåget at min søde Madonna, kan bringe Julestemning her. Jeg mangler energi, motivation, lyst og alt i forhold til Julen i år, eller noget i det hele taget i øjeblikket. Helbredet driller gevaldigt, og det slår mig ud lige nu. Det er sjældent jeg sådan “går i sort” over det, men lige p.t. da synes jeg, det er helt håbløst. Jeg kan dårligt holde mig vågen i døgnets relativt lyse timer, og det problem, jeg nævnte med atributterne for noget siden, det eksisterer stadig. Ømme som bylder er de. Omend det kunne være værre, så er det voldsomt begrænsende og generende. Derudover er der de sædvanlige gener, der med vejret der er gået over i fugt og kulde kun er værre. Så jeg savner energi.

Det slog mig lige hvor lidt folk ved om, hvordan de her ting virker og forstår. Der blev sagt noget om, hvor godt det er, at jeg har stalden og hestene. Og ingen tvivl om, at det er godt, men det der slog mig var den næste bemærkning : “For man skal jo holde sig igang”! Og sådan nogen bemærkninger irriterer mig. Selvfølgelig holder jeg mig igang samtidig med, at jeg prøver at tage hensyn til mit helbred. Så jeg skal jo kun holde mig igang indenfor, hvad der er muligt for mig, og hvad der sundt for mig. Men det er en typisk fordom, at når man får pension, så dangderer man den bare og hæver ved kasse 1. Man får den pension af forskellige årsager, ikke for sjov. Så jeg ville hellere have vedkommende havde sagt, “godt for dig at have hestene” punktum. Den med “at man skal holde sig igang” er hans fordom, for ofte gør jeg mere end jeg kan og så betaler jeg prisen dage og uger efter. Det ved han el. andre bare ikke, fordi jeg jeg ikke gider tale for meget om, hvor skidt jeg egentlig har det nogengange. Og så kan han og andre så heller ikke forstå. Men brug dog lige hovedet og tænk på, at især nu er der ihvertfald ingen der får en pension uden den er højst nødvendig og således bestemt heller ikke undertegnede. Så der er gode grunde og begrænset med kræfter og energi. Således i høj grad lige nu, udover det sædvanlige og det irriterer…..

Julepynten står fint i sine kasser og venter på at komme op for størstedelens vedkommende. Men idag tror jeg bare, jeg må lade op – sådan må det være. Jeg må vel gøre som jeg prædiker 😉

5 tanker om "Ikke engang…."

  1. Jane – Kære Jane – Det var så lidt med babyhesten. Det var en stor fornøjelse at følges med ham. Han var eksemplarisk og supersød.

    Du har da helt ret, det kan godt være, det måske er D-vitaminmangel. Det vil jeg nu ikke tro, det er, da jeg trods alt har fået ude hele sommeren nede ved hestene. Men som du siger, så er det da værd at tjekke. Jeg spiser jern, for det har været et problem før, men der går jo noget, før det hjælper. Jeg sidder ret op og ned og sover og så finder man altså heller ikke energi til andre ting, såsom sin vægtkontrol. Og jeg bliver sur på mig selv 🙁

    Ja det var da helt sjovt at vinde en gås. Glæder mig til at smage. Det så da ud som om, du gik hjem med nogen gode ting også?

    Knus D

    Lotte – Jeg vil rykke dagen idag helt ud af kalenderen, og bare ligge her og ligge på min sofa og småsove og lade mig underholde. Det er det hele, jeg orker. Hvis jeg troede lægen kunne gøre noget som helst ved mit brystproblem, ville jeg tage derover, men det kan han jo ikke. Men jeg ringer nok til ham lige om lidt og høre, hvad han synes om det. Der er medicin at få, men det prøver man at undgå. Men det kan tage 3 mdr. inden Kæmpenatlysolien virker. Jeg kan altså ikke gå rundt sådan her i 3 måneder. Det er ulideligt så ondt det gør.

    Pas på dig selv søde og også god dag til dig.

    Knus

  2. Føler mig også drænet og energiforladt… Nyd at du kan rykke en dag eller to ud af kalenderen, søde… Er jeg også igang med… knap så godt, men nødvendigt!
    Har heller ikke fået pyntet op endnu. Skal åbenbart falde over kassen med pynt før jeg får gjort noget.. lige nu skubber jeg den bare længere ind mod væggen *G*.
    Hav en dejllig dag, debs.

    Knus

  3. Kære Deborah!
    Først af alt TAK for at ta’ min baby-pru til scanning – og- ikke mindst at komme hjem med et glædeligt resultat. Fætter Langben skal bare ta’ det roligt i en månedstid. Lykken.
    Så med hensyn til dit energiniveau. Det er præcis det samme som mit. Jeg ku’ sove nat og dag. For 3 dage siden var min mand og jeg oppe ved ved vores doktor for at få den årlige influenza vacc. Han kiggede spørgende på os og spurgte om vi fik D vitamin nok, hvad vi sagde JA til, for hver morgen spiser vi en Livol D.
    “Vi må nok hellere ta’ en blodprøve og sende den ind til labaratoriet”, sagde han bestemt. Og du F. sagde han til min gemal: Du er jo helt grøn i ansigtet.
    Idag kom resultatet. Jeg var i kraftig underskud, hvorimod gemalen var i EXTREM underskud. Så det er her hunden forhåbentlig ligger begravet.
    Prøv at få Dr. Jan til at checke dit. Der er jo ingen af os tre som er de store soldyrkere, og D vitaminet får man bl.a. igennem solen.
    Det kan da aldrig skade. Doktoren forklarede at en undersøgelse har vist at ca. 80% af Danmarks befoldning er i underskud af D vitamin, hvilket giver udtalt træthed.
    Beklager den lange kommentar, men jeg kunne ikke lave den kortere, uden at lyde kommanderende. “Gå til lægen og få checket din D.
    vitaminværdi!!! Nej-vel??
    Tillykke med gåsen og -good luck.
    Jane

  4. Er heller ikke i julestemning. Måske kommer det i dag, hvor vi skal til London og se den skønne by pyntet op til jul.

    Håber du snart får det lidt bedre, så du ikke bliver så drænet for energi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.