Julefrokost med indlagt gave

Jeg var til Julefrokost igår med Finish pigerne! Det er altid superhyggeligt at være sammen om en hest vi alle elsker og er så glade for. Derudover var der som altid masser af dejlig mad, slik og ikke mindst æblekage! Vi kunne næsten have trillet hjem uden hjælp fra DSB! Godt det samme, jeg også fik en lille cykeltur fra Klampenborg og hertil. Det tager ikke mange minutter, men frisk luft og motion, må tages i så mange hits, som muligt 😉

Hyggeligt samvær og dejlig mad, så kan man jo ikke forlange mere, men at pigerne også synes, de ville give mig en Julegave i form af en meget smuk karaffel, som Finish har vundet, gjorde mig da helt vildt glad og meget, meget rørt. De tøser er sgu så søde ved mig, og det var da simpelthen så fantastisk. Tænk engang en præmie Finish har vundet. Den er jeg meget, meget glad for.

Nu skal jeg ud af døren. Jeg “kom til” at love, at jeg ville hjælpe en af tøserne ved et lille arrangement her idag. Det gør jeg helt bestemt gerne – det involverer nemlig både heste og champagne – og intet bedre, så jeg er hende der er smuttet. Mere senere….

6 tanker om "Julefrokost med indlagt gave"

  1. Pingback: Deborah’s» Blogarkiv » Julegløgg og fremvisning hos Bent Olsen

  2. Lone – Det kan du tro han er – altså smuk også af sind. Det er festligt med heste i gadebilledet, men det er desværre ikke så ofte, man ser…. Gad vide, om vi får Carlsbergs heste for fremtiden, når de lukker…

  3. Finish er smuk. Han er heldig at være elsket af en flok søde piger :o)

    I går, på en cykeltur i byen, passerede jeg to af dronningens heste foran en karet (de bliver motioneret dagligt i de Københavnske gader) samt en af Carlsbergs bryggerheste foran en julebrygvogn.

  4. Olines – Det var da bare helt suverænt. Håber også, du har haft en god dag.

    Helle K. – Jeg er meget, meget glad for den. Og tak skal du have, det var sødt sagt – altså det med at fortjene 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.