Det der med venskaber

Og rydde op i dem, er oppe i Juletiden. Jeg kender det godt og det er måske særligt her i Julen vi tager vores liv op sådan generelt og derunder selvfølgelig også venskaber, eller mangel på samme. Både Charlotte og Johanna skriver om det og allerede da jeg så Charlottes indlæg, fik jeg også lyst til at skrive lidt om det.

Jeg rydder ikke ud en gang om året. Måske man burde gøre det? Det er sådan en løbende process mere nu tror jeg. Der var engang, hvor jeg var overbevist om, at venskaber da skulle vare evigt. Men ingen orker vel at være nære venner med så mange under alle omstændigheder. Man udvikler sig og ændre sig vel også med tiden på nogen punkter – mere end man selv føler. Jeg føler personligt ikke, at jeg har ændret mig voldsomt i forhold til førhen, men det er der måske nogen, der synes.

Med årene har jeg lært, at man kan blive frygteligt skuffet. Selv barndomsvenner kan svigte en, på grusomste vis og det gør ondt! Og nej det var ikke, fordi vi intet havde tilfælles. Men jeg savner hende stadig, for vi havde noget som jeg aldrig har fundet med nogen andre. Noget rigtig godt og tæt. Der er noget særligt over venner, der har kendt en “altid” og som også kender ens familie. Heldigvis har jeg en dejlig barndomsveninde stadig og vi har det helt perfekt sammen og hende ville jeg meget gerne have meget tættere på – hun bor i England.

Da man var yngre tænkte man ikke så meget over, om man havde samme værdier, men det er jo så noget der bliver tydeligt, når man bliver ældre og tænker mere over tingene end man gør i de helt unge år. Og så falder nogen da fra.

Der er også de tilfælde, hvor man som Johanna skriver, hvor der dårligt når at blive slået en knude på venskabsnoren, og man sidder undrende tilbage. Men så skal det nok bare ikke være sådan. Jeg har også prøvet at venner, der var nære udnyttede, løj og bedrog en åbenbart godtroende mig. Det gør da også ondt. Man bliver da klogere.

At hverken jeg eller vennerne har lige meget overskud altid, og man skal huske at tage det med i begtragtning skal også med. Det er også noget jeg i høj grad er blevet meget mere bevidst om. Til gengæld har jeg som singlepige en “sjov” observation, og det er at singleveninder der får en kæreste får en sjov adfærd, når de så får en. Ligesom det at blive mor kan ændre veninder i en meget drastisk grad. Og selvfølgelig skal det påvirke en, men her taler vi i negativ retning.

Der er også noget, hvor man tager en timeout og lige skal have et pusterum, for så at genoptage, fordi man egentlig ikke har lyst til at undvære. Der sker fejl og misforståelser, og hvis det betyder noget for en, så tilgiver man da også sådant uden bare at droppe efter min mening. Og så er der ældgamle venner, der nu i denne tidsalder genfindes på nettet og ikke mindst Facebook. Det er ikke længe siden, jeg genfandt en gammel ven derinde. Det er rigtig hyggeligt.

Så jo, der er bestemt meget at tage med i sine betragninger. Der er bestemt venner jeg regner med, at have resten af min tid, men jeg tager ikke noget for givet mere. Jeg gør alt hvad jeg kan for at være en god ven, og håber det er godt nok. Og sker det, at jeg synes, det ikke er godt nok den anden vej, ja så bliver det taget op, og så kan det da godt ske, der ryddes lidt op. Men hver enkelt må vel finde sine grænser og regler, for vi er jo forskellige…. Her er ingen faste regler, men selvfølgelig skal der være en vis gensidighed og ballance i det.

2 tanker om "Det der med venskaber"

  1. Jeg tror det er helt naturligt, at der er venner som falder fra i årenes løb. Nogen gange er det trist, men jeg har også oplevet tilfælde hvor det nærmeste var en lettelse. Vi var nok bare vokset fra hinanden. Selv om det kan gøre ondt, så synes jeg det er vigtigt, at man tør give slip på gamle venskaber, som har mistet deres værdi. Det giver heldigvis plads og tid til at opdage nye venner og skabe nye venskaber. :D

  2. Jens – Sådan har jeg jo også lært at se på det. At man får nye venskaber, og det er ikke altid, at man får, det man har brug for, der hvor man gerne ville have det. Så får man det gerne et andet sted, og opdager nye værdier hos andre venskaber. Men jeg synes bestemt det er svært. Noget mere end andet selvfølgelig. Jeg tror aldrig, jeg bliver meget god til det.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield