Bytur uden Tivoli


Jeg blev jo ikke helt færdig med, at fortælle om Karin’s og min bytur. Vi sluttede ved “Riget”, eller skal vi være helt korrekte var det jo faktisk hos den afrikanske frisør. Efterfølgende var planen så, at vi skulle op og se Juleudstilling i Tivoli for ingen af os har været, så det var vel sådan set “på tide”. Vi nappede bussen til Nørreport og kunne derfra have taget toget videre. Men vi blev enige om at gå. Det hang mest på, hvor meget, jeg kunne klare.

Sømods Bolscher, hvor vi købte nogen af de dejlige bolscher. Mine selvfølgelig – lakrids

Nå, men så dryssede vi da ned til Nørregade, for jeg ville gerne, at Karin skulle se Sømods Bolscher. Det var også et hit, og vi fik handlet bolscher. Dejligt. Så derefter gik vi videre, og så kom vi lige forbi Mini Moda, hvor de havde alt muligt tøj til ungerne. Karin faldt for et par små jeans med Spiderman på til sit barnebarn. De var også rigtig kære og så kostede de ingenting. Har du børn og er derinde så kig derned. Det regnede på nuværende tidspunkt, så vi var efterhånden noget “lunkne” ved tanken om, at betale “spidsen af en jetjager” for at komme ind og gå rundt og fryse og blive kolde i Tivoli.


Butikken “Mini Moda (website er vist på vej) – Nørregade 18, kldr., med det fantastiske børnetøj. Her smoking og prinsessekjoler i ministørrelser

Men på vejen deropad, så kom vi forbi Vor Frue Kirke, som stod åben. Der var snart Gudstjeneste og de var ved at sætte stole op til koncert med Händels Messias et event der trækker store mængder og som jeg forfærdelig gerne ville høre. Men jeg gider ikke alene :( Nå, men smuk, smuk er kirken og så blev vi da lidt tørre mens vi nød de flotte statuer – de tolv apostle står hele vejen ned langs hver side i kirken. Fantastisk flot og ikke mindst Kristus som selvfølgelig er i centrum.


Den smukke Kristusfigur i Vor Frue Kirke, som iøvrigt er der Kronprinsparret blev viet


Set lidt længere væk fra – der er helt fantastisk

Bagefter gik vi over i Notre Dame, hvor jeg kunne købe mig helt og aldeles mere fattig end jeg allerede er. Jeg købte et par småting og holdt mig selv i stram snor. Det regnede stadig, så vi gik igennem Rådhusarkaden, hvor vi begge fik os et par jeans i Jackie-woman de var på tilbud til 200 kr. så det var til at overkomme. De har så også butikker for piger, og størrelser under 42 og det hedder Jackie-Clothing – der påregner jeg stærkt at skulle shoppe i det nye år! Eftersom det stadig stod ned i stænger, så blev vi enige om bare lige at nyde lysene udenfor Tivoli og så tog vi hjem og spiste resten af mousakka’en og drak et glas vin, og hyggede der. Og det var såmænd godt nok. Vi var trætte nok, efter at have været på farten hele dagen. Næste dag tog Karin hjem efter vi havde haft et par rigtig hyggelige dage.


Juletræet på Rådhuspladsen


Lysene på og lige ved Tivoli – meget, meget flot

2 tanker om "Bytur uden Tivoli"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield