Realiteter

Hvor gerne jeg end ville have undgået det., måtte jeg kapitulere idag og aflyse søndagens Julearrangement her. Det er jeg godt nok ked af, ikke mindst fordi det plejer at være superhyggeligt at have nevøerne, som det var meningen, jeg også skulle. Det er så aflyst nu her, men vi må jo bare lave en “ommer”, når jeg bliver frisk og der er plads i kalenderen. Ingen katastrofe, men alligevel irriterende med et helbred der konstant og hele tiden spænder ben. Jeg burde være vant til det, for det har altid været sådan. Men det vænner man sig nok ikke til.

Det er også tiden for at savne min kære mor ekstra, især når man falder over Julepynt hun har nøje udvalgt og købt til mig. Men i det hele taget synes jeg, at jeg har savnet hende rigtig meget på det sidste. Men som jeg husker, hun fortalte det i forhold til min mormor, så bliver det ikke bedre, snarere værrre. Så det er jo en ringe trøst. Og når humøret sådan er træls og alt driller, så var det altså rart, at have en at få en varmt kram af – altså sådan et kæreste et af slagsen.

De søde gæster jeg skulle have haft her de sidste dage i december, har jeg jo også måtte aflyse og nogen har jeg slet ikke fået aftalt endnu. Men som tingene er, er det jo udemærket. Der kunne jo ihvertfald være faldet et kram af omend af venneslagsen. Men det kan jo være, vi når det mellem Jul og Nytår – hvis Gud og helbred vil.

Mine kære heste og stalden savner jeg også, for den har jeg jo også forsømt og det hjælper aldrig heller. Så alt i alt er realiteten at Julebarometeret stadig står på nul, trods blinkende kulørte lamper på altanen og den fine Julemand, jeg købte i Nortre Dame – han kom op og hænge idag.

Nu vil jeg slappe af, selvom jeg egentlig kunne lave mere. Jeg er gennemført sløj og er bestemt ikke til pænt brug, men jeg har da fået ordnet lidt her i hytten idag.

Iøvrigt viste det sig, at fars fjernsyn duer. Jeg havde fået sat stikket forkert i :( Pinligt! Men det vigtigste var at det virker, og antenne har jeg fixet, så nu kan han lure på det i Julen. Så lidt gavn gjorde jeg da ;-) Jeg skal bare have ringet til YouSee. Far grinte noget af mig, men som han sagde, jeg var også sløj, og var ved at drukne i stikdåser og ledninger :)

2 tanker om "Realiteter"

  1. ØV Deborah. Det er da rigtigt træls at være syg lige her op til jul :(

    Håber du når at komme oven på inden den store aften.

    God weekend til dig!

  2. Mette – Ja det er noget træls, det synes jeg også :( Vi må se, om jeg bliver frisk. Men ellers har jeg prøvet at sidde selv før, og det er såmænd også okay. Tak for hilsen og også god weekend til dig.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge