Ray (2004)



Fantastiske Jamie Foxx som Ray Charles

Nu hvor jeg har været syg her i Julen, har jeg haft rig mulighed for at studerer TV-programmet, og således få set nogen film. Jeg er fuldstændig og aldelels bagud. Men skidt pyt, jeg tager dem som de kommer til. En jeg længe gerne har villet se, og som kom forleden er “Ray” – om sangeren Ray Charles liv. Det var godt nok en spændende og helt fantastisk film.

Jeg vidste godt, at den havde fået god kritik, og at Jamie Foxx, som spiller hovedrollen vandt en Oscar for sin rolle. Jeg kan så kun sige, det var mere end fortjent. Han spiller HELT fantastisk, og ikke bare spiller Ray Charles – han er simpelthen Ray Charles. Fantastisk spillet.

Filmen som skildre Ray’s liv helt fra barnsben, giver indblik i en fattig og stridsom barndom, med en mor, der kæmpede for sine unger, og som formentlig blev slidt op. Vi får ingen forklaring på, hvad hun dør af el. hvor Ray’s far er blevet af. Han præges af to store begivenheder i sit liv. Dels han brors død og det faktum, at han som 7-årig bliver blind.

Vi følger hans vej til stjernestatus i musikkens verden og en ikke ringe del af filmens skønhed, er selvfølgelig netop musikken. Det er selvfølgelig en stor fordel at kunne lide Ray Charles musik , hvis man skal se denne film, og ellers ser man den nok heller ikke. Jeg er vild med det. Og lydsporet til filmen kommer nok også på ønskesedlen.

Ray’s privatliv er heller kedeligt. Han er en damernes ven, og er sin kone notorisk utro. Bl.a. med Margie Hendricks, som er en del af “The Raelettes“. Hun får også bland mange andre et barn med ham. Ray Charles har 12 børn med flere forskellige kvinder. De tre med sin anden hustru, Della Bea Robinson, som han blev skilt fra i 1977.

Trailer

Det er en helt genial film. Den har selvfølgelig sine faktuelle “ups’er” og om jeg fatter, hvorfor man sjusker med ting, der er helt unødvendigt. Men det er vitterligt småting her. Noget er lavet om, og filmen er ikke en helt nøjatigt gengivelse af Ray’s liv, men det er meget tæt på. Som eksempel er hans første kone slet ikke med – de var kun gift i et år. Så kan du lide Ray’s musik og har lyst til at lære ham bedre at kende, er det absolut et must, at se denne geniale film, som holdt mig fuldstændig fangen hele vejen. Og musikken – oh musikken…..

[xrr rating=6/6]

Relaterede links:


  • Ray Charles på Wikipedia
  • Raycharles.com
  • Ray Charles Discografi
  • Brother Ray – Ray Charles selvbiografi
  • Filmen “Ray”‘s hjemmeside
  • “Ray” på Wikipedia
  • Jamie Foxx’ hjemmeside
  • 2 tanker om "Ray (2004)"

    1. Pingback: Deborah’s » Blog Archive » Walk The Line (2005)

    2. Pingback: Deborah's food and something

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield