Gulerodskage m/ostecreme


Du bestemmer selv, om du synes, den er verdens bedste. Jeg kan sige så meget – jeg har ikke fået den bedre! Så hvis ikke verdens bedste, så ihvertfald deroppe iblandt dem. Det er en opskrift, jeg fik af en tidligere veninde for 20 år siden lige om lidt, så den må siges at være gennemprøvet. Jeg lavede den her til Jul og den var himmelsk. Nu skal jeg jo til at smide kilo, så det varer lidt inden jeg får den igen, men jeg tænkte, at I ikke skulle snydes – imens prøver jeg at fortrænge, hvor godt den smagte ;-)

Gulerodskage med ostecreme

300 g mørk farin
2 dl olie
4 æg
Røres godt eller blendes

Heri blandes:

275 g mel
1 tsk vanilliesukker
2 tsk bagepulver
(½ tsk salt)
1 tsk natron
2 tsk kanel

– og til sidst 375 g revne gulerødder foruden (mindst) 1 dl rosiner og evt. ca. 35 g hakkede nødder (jeg puttede både rosiner og 35 g hakkede valnødder i min).

Bages i bradepande eller anden form ved 185 grader i 1 time til 1 1/4 time.

Ostecreme:

150-200 g flødeost
100 g smør
Røres blødt

200 g flormelis (røres i til sidst)
1 tsk vanilliesukker.

Alt røres sammen og smøres over kagen, når kold
. Bon Appetit!

11 tanker om "Gulerodskage m/ostecreme"

  1. Jeg forsøger mig også ud i det sunde her i starten af året. (Er bange for at sprænge bukseknappen og slå folk ihjel med det :-D). Men opskriften er gemt – tak for det. ;-)

  2. Det var ikke sødt, Deborah! Sådan en fristelse på en kedelig mandag, hvor den ville være SÃ… skøn til min aftente ;-)
    Den er lækker ud. Den skal prøves næste gang vi skal have gæster.

  3. Jeg lover jer, den SMAGER! Jeg tæller points, og har prøvet at regne ud på den, men opgav :D og smed halvdelen i fryseren – Men den egner sig fint til gæster. Så lækker og saftig.

  4. Jeg beklager fristelsen, og jeg er klar over timiningen er lidt dårlig, men som skrevet, løber opskriften jo ingen steder til senere lejlighed. Gæster måske? Lad mig endelig vide, hvad I synes, når I prøver.

    Lone – Synes bestemt du skal prøve den. Den er skønt, og selvtak.

  5. Pingback: Deborah’s » Blog Archive » Et lille visit

  6. Hejsa så har jeg fået prøvet den og hold op hvor smager den godt. Tak for opskriften. Kæresten vil have jeg bager den til hans arbejdsplads ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield