Walk The Line (2005)

Anmeldelsen på Ahot siger det hele. Det er ikke mange dage siden, jeg skrev om en anden musikalsk stjernes liv på film, nemlig “Ray“, der handler om Ray Charles liv. Faktisk har de to stjerner mange ligheder i deres liv. De kom begge fra meget fattige kår og havde en barsk opvækst, og begge mistede de en bror tidligt i deres liv, noget der havde store konsekvenser for dem begge rent psykisk, ligesom de begge som følge heraf kom til at slås med et narkotikamisbrug og heldigvis også kom ud af det.

Jeg var ikke nærrig med stjernerne til “Ray”, for det fortjente den, ligesåvel som den her gør det. Skuespilpræstationerne er her nøjatig lige så store, og historien lige så flot fortalt, så det kan ikke være anderledes. Jeg har ikke Johnny Cash stående på musikhylden, men jeg har altid godt kunne lide hans helt specielle “sound”. Det kan jeg stadig, og det er bestemt ikke umuligt, at han kommer på hylden. Det er iøvrigt Jaquin Phoenix og Reese Witherspoon selv, der synger i filmen, og også det gør de fabelatigt. Reese Witherspoon modtog en Oscar for sin præstation i filmen. Jeg kan kun sige, at har du ikke allerede set den, så gør det.

[xrr rating=6/6]

Relaterede links:

  • Walk The Line på Imdb
  • Walk The Line på Wikipedia
  • Walk The Line DVD – flot site med trailers
  • JohnnyCash.com – The official website
  • Johnny Cash på Wikipedia
  • Johnny Cash på Imdb
  • June Carter Cash på Wikipedia
  • John Carter Cash – søn af Johnny og June Carter Cash
  • (medproducent på filmen)

    4 tanker om "Walk The Line (2005)"

    1. Uh ja, fantastisk film. Den har længe stået på hylden. Det er en af den slags film jeg ikke havde de store forventninger til på forhånd, men som tog mig med storm!

    2. Frk. Bibo – Jeg var VILD med Ray, men den her var næsten bedre. Hvorfor ved jeg ikke lige, for sådan set synes jeg, de er lige gode. Men den her gjorde på en eller anden måde mere indtryk.

      Sewell – Den gjorde virkelig indtryk. Man er fuldstændig fængslet. Jeg havde det lidt ligesom dig. Så måske, det har noget at gøre med netop det, at oplevelsen så virker endnu stærkere bagefter. “Ray” forventede jeg nemlig skulle være super, hvilket den også var – den vil jeg så også anbefale – såfremt man altså selvfølgelig kan lide hans musik. Der er det jo så jeg næsten vil sige: “Hvordan kan man andet?”, men ved godt, at sådan er det jo ikke ;-)

    3. Pingback: Deborah's food and something

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield