Status efter lægebesøg


Så har jeg efter utallige opfordringer (tusind tak for jeres omsorg), været et smut til den gode Dr. Jan, som det faktisk altid er hyggeligt at besøge. Han tog mit blodtryk og kiggede mig i øjnene. Han troede først, jeg var blevet sparket, indtil jeg fik ham rettet. Det viser bare, hvor meget den gode doktor ved om heste. Var det tilfældet sad jeg ikke her.

Alt var fint, og jeg har gjort det helt rigtig, bortset fra, at jeg skal minimere fjernsynskiggeriet. Og så skal jeg være opmærksom på, hvis jeg bliver underlig el. fraværende, får summende fornemmelser og den slags. Det kan ses også sent i forløbet, og sker det, skal jeg tage på skadestuen. Og det gør jeg selvfølgelig, hvis det skulle ske.

Jeg skal holde mig i ro, sålænge jeg er svimmel og har hovedpine. Hovedpinen er næsten væk, men jeg er stadig svimmel som sagt. Men jeg må godt gå ud og få lidt luft, men ikke anstrenge mig el. læse for meget heller. Det sidste giver helt sig selv, for det har jeg slet ikke lyst til. I det hele taget føler jeg, at det giver sig selv, for jeg har ikke lyst til andet end at slappe af endnu. Men uanset er jeg glad for, at jeg lige tog derop, og fik snakket med ham. Og så igen tak for jeres hilsener og omsorg!

3 tanker om "Status efter lægebesøg"

  1. Det var godt at du lige var omkring doktoren – bare lige for en sikkerheds skyld.
    Hjernerystelse skal man jo tage alvorligt, hvor lille den end er.
    Men godt der er check på det :-)

  2. Jeg er også rigtig glad for, at du lige fik et check. Hellere en gang for meget end for lidt. Godt du er i bedring. Pas på dig selv.

  3. Jeg er også selv glad nok for, at jeg lige kom derop. Jeg ér i bedring, men kan godt mærke, at jeg ikke er frisk endnu. Så nu vil jeg tage den med ro i weekenden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield