Villabyerne og den nye bager

Jeg fik det trykte eksemplar af Villabyerne idag. Det er altid hyggeligt selvom jeg sådan set ikke behøver den, for jeg kan jo læse det hele på nettet. Således også historien om den nye bager, der åbner den 20. januar, som jeg også har skrevet om tidligere.

Jeg går ud fra, de har opdaget deres “brøler” og rettet det i web-udgaven, for der er det formuleret, som det skulle have været til en start. At den tidligere bager desværre døde i sommer. Men sådan er det langt fra formuleret i den skriftlige udgave. Der er brugt et meget lidt pænt udtryk om samme forhold (“at stille træskoene”). Det er ganske enkelt usmageligt, men det har de forhåbentlig fundet ud af. Men jeg har nu tænkt mig og skrive og spørge dem. Jeg håber ikke, den stakkels enke og hendes søn læser Villabyerne. Er der dog ingen anstændighed til længere.

3 tanker om "Villabyerne og den nye bager"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog Archive » Brevet til og undskyldning fra Villabyerne

  2. Ja nogle gange er de der reportere en anelse for frisk fyr agtige.

    Men det lyder til, at du kan glæde dig til frisk brød fra bager igen. Jeg har 4 km til nærmeste rigtige bager i den ene retning og 7 km i den anden retning.

Der er lukket for kommentarer.