Kan du ikke lige?


Sådan lød det mange gange idag og det kunne jeg da. Først synes jeg, det så lidt “tyndt ud” med opgaver, men jeg blev da meget, meget klogere ;-) Første opgave var sådan set selvvalgt. Jeg børstede Royal Award, så han var klar til at komme ud sammen med Mille senere. Så var der diverse ben, der skulle gives så de andre kunne komme afsted. Så skulle Majestic Eleven ind fra Walkeren og der kom en sms, om jeg ville ordne Escargot for Lene, der selv måtte gå tidligt idag. Det var så næste opgave. Han blev børstet efter alle kunstens regler. Han er en helt utrolig dejlig hest, så det var en opgave, jeg var særlig glad for, for normalt er der ikke mange chancer for at få æren, for så er Lene der jo selv. Så jeg nød ham i fulde drag. Han fik også ordnet fusser og selvfølgelig fik charmetrolden også gulerødder og så fik han sin lækre varme frakke på.

Mens jeg stod der, kom Eva og bad så mindeligt, om jeg ville børste vores nye beboer Amazing Award for hende, for hun havde barn syg, og måtte gå. Hun skulle lige tørre, så før det skulle jeg have fingerne i Majestic Eleven, for han trængte for en tur til frisøren. Faktisk var han noget sjusket og se på. Men det gik ikke uden hjælp, noget jeg godt havde mistanke om, så Malin hjalp mig, og så kunne han stå stille og blev rigtig flot. Bagefter var det så Amazing Award, som jeg ikke har haft “i hænderne” før. Hun var rigtig sød, og blev også ren og fin og så kunne hun blive overdraget til Peter vores smed.

Imens kom Rum og Mille hjem. Og Rum og jeg fik en snak “over” Royal Legend. Faktisk kom det sig af, at jeg spurgte Rum, om han ville tage et foto af hende og jeg, og så tog jeg selvfølgelig også et af de to. Rum mente, vi skulle have en kop kaffe og det fik vi så, og så kørte jeg hjem, godt træt. Det resulterede i, at jeg efter jeg var i bad, gik helt ud i den store stol.

5 tanker om "Kan du ikke lige?"

  1. Både Majestic og jeg takker. Det har garanteret gjort ham godt og han har sikkert været meget tilpas bagefter. Håber ikke han var til narrestreger:-)
    Jane

  2. Pingback: Deborah’s » Blog Archive » Lidt mat i skokkerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield