Stalden og Karlebo


Den noget grå udsigt udover nogen af foldene, til venstre ses Finish

Idag havde jeg to planer på hestefronten. Først en tur i stalden. Det var som altid hyggeligt, at se tøser og heste. Idag havde vi så også fornøjelsen af en del hesteejere, som gerne kommer der, da de jo arbejder til daglig. Efter en tur på banen for at se lidt der, så var det tid for en bid brød. Efter at have ordnet det sidste, vendte jeg næsen mod Karlebo, for at se til Finish First, som jo er mit hjertebarn, og det var evigheder siden, jeg havde været deroppe. Vejret var ikke just venligt, men nu skulle det være. Nu jeg var der, fotograferede jeg selvfølgelig også lidt af de andre beboere. Heste er nu mit yndlingsmotiv, uanset vejret ;-) Så her er lidt at nyde, og nu skal jeg i bad, og have en lur.

Jeg har desværre ikke helt styr på alle beboere hos Hanne, men dem jeg kender, har jeg nævnt!

Iaften skal jeg nemlig til housewarming og den “står der faktisk også stald på”, for det er hos en af pigerne fra stalden. Rigtig god lørdag til jer.


Ikke lige til at se, men en af sidste års stjerner, der nyder landlivet – Sin Cocos (i midten)


Mor til en anden superstjerne – Good Girl! Working Girl med sit seneste føl fra sidste år


I midten en anden af vores heste fra stalden, der har fået en vinterpause Lunar Boss i baggrunden anes Finish


Tre babyer på fold sammen. Først stod de helt oppe ved hegnet, men da jeg så formastede mig til at bevæge mig, så skyndte de sig at rykke på behørrig afstand *S*

5 tanker om "Stalden og Karlebo"

  1. Hvor ser der dog dejligt og idyllisk ud. Samt heste i harmoni med hinanden. Lykken.
    Dejligt du havde en god dag deroppe og at Finish satte pris på sin reservemors besøg. Han ser ud til at hygge sig. SKØNT. Sådan skal det være.
    Tak for det fine arbejde du havde lavet med Majestic idag. Han skinnede som en nypoleret kastanje og strålede af velvære.

    Det ser ud til at også HAN skal en tur på landet for at vokse færdigt, men først lige indlægges et par dage fordi han er blevet så hingstet UDEN for boksen, at han er til fare for sig selv og andre.

    Vi ku’ jo aldrig tilgi’ os selv hvis der skete noget med en rytter eller andre som han møder på sin vej, så den må desværre nyde samme skæbne som 90% andre hingste.

    Ha’ en rigtig dejlig aften i aften.
    Jane

  2. Jane – Det var så lidt, han er en stor fornøjelse for mig at omgås, det er helt sikkert. Det var skønt at se Finish – husk at lure hans eget site, der er flere billeder. Vi havde en hyggelig aften igår, omend jeg ikke tog så sent hjem.

  3. Hei!

    Vår hoppe Danetime Music står oppstallet på Karlebo for å bedekkes med Pistachio. Kunne du være en engel og ta noen bilder av henne når du er der ute med kameraet ditt neste gang? Jeg tror hun er bakerst helt til venstre på bildet ditt av Lunar Boss. Hun er brun med en liten stjerne i pannen. Jeg vil så gjerne se hvordan hun har det og hvor tykk hun har blitt! :-)

    Med beste galopphilsen
    Janicke Due fra Norge

  4. Janicke – Hej og velkommen til. Rigtig hyggeligt at høre fra dig. Du kan tro, jeg vil tage fotos af Danetime, næste gang, jeg kommer til Karlebo. Det er altid morsomt med sådan “en given” opgave. Og jeg er der jo alligevel og fotograferer. Så det skal jeg nok. Igen tak for du skrev, og giv endelig lyd en anden gang. Om ikke andet håber jeg, du vil sige til, hvad du synes, når jeg får taget flere fotos fra Karlebo.

    Mange venlige hestehilsener

    Deborah

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge