Forkælelse på lavt blus

Det var, hvad der var idag. Jeg var godt og vel flad og brugt op, så jeg tog det meget stille og på helt lavt blus idag. Ondt i kadaveret har jeg og bims af smertestillende også. Jeg startede med at ordne Wlliam og luksus fodpleje til ham. Det satte han og ikke mindst Eva, der skulle ride ham stor pris på.

Da det så var gjort var der Goodie, der skulle have ordnet fusser også. Hun er altså en sjov madamme ;-) Hun har en ide med sit højre bagben. Og man skal være en mellemting mellem bryder, balletdanser og luftakrobat, hvis man skal få held af at rense og OGSÃ… smøre hendes hov indeni på det ben. Jeg har svært ved at forklare, hvordan den her gigantiske hest bærer sig ad med at vippe fra side til side og samtidig hive i benet og hoppe til siden i en og samme bevægelse! Men jeg kender resultatet, hvis man ikke er hurtig nok til at komme af vejen – så bliver man væltet over ende. Når man som jeg har ondt over det hele, og dette også medfører nedsat bevægelighed i hofterne, så er det ikke altid, jeg lige synes, jeg orker kampen om den ene fod. Men jeg forsøger altid. Idag måtte jeg give op, og da jeg ikke var den eneste, der havde måttet gøre det idag, så tog jeg det meget roligt. Så får hun smurt indeni næste gang. Men jeg undre mig hver gang over, hvad hun har gang i, men det er noget, hun altid har gjort, men det bliver det jo ikke mindre underligt af :)

Idag havde jeg også lovet at tage mig kærligt af “Sneglen“. Det viste sig, at det behøvede jeg slet ikke, for det ville Søs rigtig gerne selv og det skulle hun da selvfølgelig have lov til. Jeg underholdt hende og “Sneglen” imens. Det var rigtig hyggeligt og det går der jo også tid med. Hyggensnak og hjælpen op og ud og sådan lidt. Det var det, der gik mest tid med idag. Jeg ventede sådan set også på, at Marlene skulle dukke op for en omgang massage til flere klienter, hvor jeg skulle holde. Så jeg ladede op ;-) På fotos ses Søs og Escargot inden de tog ud idag. Søs var meget begejstret for en ekspemplarisk snegl, og det forstår man jo godt.

2 tanker om "Forkælelse på lavt blus"

  1. Da jeg red, var jeg meget imponeret over, hvordan en hest åbenbart kan lægge hele sin kropsvægt over på det ben, den ikke vil have renset hov på. Så stod man dér i et spiltov og bar på en hest – nærmest *G*

  2. Fr. Møller – De er kloge dyr, og meget klogere end mange tror. Ja den med pludselig at stå med “en hel hest i hånden” den er også knap så sjov Med hende her madammen, gør du det, samtidig med hun rykker i benet og springer til siden. Problemet er jo, at man prøver at få hende til at stå stille, og holde fast i hoven også. Men da man jo netop ikke vil have ihvertfald 500 kg over sig, så flytter man sig :D

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield