Royal Eleven 2000-2009

royal-eleven-vinderopt.jpg
Mark Larsen på Royal Eleven br hp – Ballet Prince (IRE) – Ligegaux Maximum (FR) i 2004 – Foto: Burt Seeger

Dette foto bringes for at ære Royal Eleven som døde i onsdags. Og som en tanke til hendes ejere, som jeg ved er dybt ulykkelige, over tabet af deres hjertebarn. Fotoet har altid været et af mine absolut favoritter – det er et genialt billede både af “Royalen”, og af Jockey Mark Larsen.

Trist og dobbelt trist, for den smukke hoppe døde i barselsseng og også føllet gik tabt. Så tabet kan ikke være værre. Men der var desværre ingen anden udvej på det. Heldigvis er der så to børn af hende nu. Bl.a. min babyven. Det er den eneste trøst, hvis nogen i sådan en situation.

3 tanker om "Royal Eleven 2000-2009"

  1. Tusind tak, kære Deborah.
    Det har været nogle rædselsfulde dage, for som du selv skriver, var hun vores “hjertebarn”. Det er så tungt et slag fordi hun ikke bare var en hest, men THE familymember. Ingen kan nogensinde erstatte hende.

    Den berømte kunstner Jeppe Eisner malede et maleri af hende til min 60 års fødselssdag (netop DETTE billede,) men uden jockey og så min mand Flemming og jeg stående med en stor buket roser under R. 11′s hals.

    Et mesterværk lavet på det rigtige tidpunkt. Det er så levende, at hun følger os med øjnene hvorend vi end er i stuen.
    En legende er slut. Vi vil altid savne hende.
    Royal Eleven og dit lille føl, R.I.P.
    Mor Jane

  2. Kære Jane – Det må det have været. Forhåbentlig går det lidt bedre nu. Ja det var godt, at du fik det flotte maleri af hende. Jeg er vild med fotoet. Særlige mennesker og dyr, der forlader os, vil vi jo altid savne, sådan er det. Vi må prøve at huske de gode tider. Men der går lige lidt, inden man er der og der skal bestemt være plads til at sørge også.

  3. Smukke ord Deborah, som altid :-)

    En stor smuk hest er gået bort. Jeg kendte hende jo fra hun var 2 år og et stort nervebetonet dyr. Hun fik sig dog en ven i Sergej, der gjorde hende til et godt ridt, inden da havde hun rekord i at få folk af fordi hun blev bange for sin rytter. ØV! Men hun blev en rigtig fin hest og gjorde det godt. Da hun så flyttede til Des’ stald blev hun så også en GLAD hest. Hun støvsugede krybben hver dag og nød at blive nusset. Hun blev hurtigt Des’ hest som han så delte med Susse. Hun havde en rigtig god slutning på sin karriere hos Des, det var det rette hjem for hende. Og efter en dejlig tid hos Des kunne hun så se frem til et liv som avlshoppe på det skønne Hjortebo. Her har hun uden tvivl nydt at være og jeg har nu mere end før dårlig samvittighed over at jeg stadig ikke har været derovre. Nu får jeg aldrig set hende løbe på markerne med de andre hopper og alle de fine føl. Men jeg ved, Jane, at I har gjort det så godt for den hest og at selvom hun er borte vil blive husket af alle os der kendte hende og med sine to sønner kan vi forhåbentlig se en del af hende leve videre med flotte karrierer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge