Nu vi er ved høflighed

Nu havde jeg alligevel “riven” fremme i forhold til det med almindelig høflighed, og det fik mig til at tænke over dette også. Her fornyeligt fik jeg en Proximade Award. Jeg bliver altid meget glad for, at folk tænker på mig, og skriver både min tak i selve indlægget og i en hilsen på indlægget, hvor prisen er givet. Så er der ingen tvil om, at jeg har fået den og at beskeden om, at jeg værdsætter den når frem. Da jeg fik awarden, skulle jeg give den videre. Det var heller ikke svært, for der er da flere, der kunne fortjene. De fik også. Men kun een var sød og lige skrive her, at de havde modtaget??? I alle de andre tilfælde, var jeg nødt til at gøre opmærksom på det, og spørge om de havde set, at de havde fået en pris??? Der er stadig nogen, hvor jeg ikke aner, om de har set det, for de har ikke gidet nævne det, eller endsige bare lige sige tak. Jeg synes selvfølgelig folk må selvom, om de giver videre, men i mit hoved, er det altså helt almindelig høflighed lige at sige pænt tak, når man modtager en gave, som dette jo vitterligt er. Men sådan er jeg så gammeldags…..

Så en anden gang – jeg MODTAGER meget gerne og med stor tak en Award, hvis du synes, jeg fortjener en sådan, og jeg bliver meget glad. Men efter denne oplevelse, skal du kke være sikker på, at jeg gider smide den videre.

13 tanker om "Nu vi er ved høflighed"

  1. Du har fuldstændig ret! Det er lidt tyndt… Jeg vil frygtelig gerne give den videre og takke på min side, men du ved jo at jeg har problemer med at uploade billeder – så det er faktisk det indlæg jeg har bokset med… Jeg forstår så heller ikke helt, at jeg ikke lagde mærke til indlægget, før du selv gjorde mig opmærksom på det…

    Og selvfølgelig skal du give dem videre, fordi vi andre er nogle idioter – så behøver du jo ikke være det ;)

  2. Sådan er det i flere af livets sammenhænge. Hvis jeg skulle blive fornærmet og boycutte, hver gang jeg havde hjulpet andre og de ikke havde kvitteret med et ganske almindeligt Tak, så ville jeg have det skidt, for jeg elsker jo netop at hjælpe. Jeg synes dog, jeg oftest er i kontakt med mennesker, som godt kan finde ud af det og støder jeg på nogle, som ikke kan, så ødelægger det ikke mit verdensbillede.

    Jeg kan godt forstå, hvad du mener med dit indlæg, men nogle mennesker lærer bare aldrig at sige det lille ord, så jeg tror, du vil få det en lille smule lettere med denne her award-ting, (som jo er en sød lille ting, men langt fra noget vildt og voldsomt stort og livsforrykkende) hvis du kunne give slip på det (tak)fokus.

    Det er da en skam, hvis så lidt skal kunne vælte dig af pinden, synes jeg :-)

  3. AJ er det ikke lidt en harsk udmelding??? Det er fint at sige TAK, uden tvivl.
    Men hvad hvis der er nogen af modtagerne der ikke ahr set de har fået den award??? Nogen gange læser jeg folks blogge dagligt, andre gange kan der godt gå en uge eller mere…. Og så kan der skisme godt smutte et indlæg lige forbi næsen af mig da!!! OG hvis jeg så skal fanges af en utaknemmelig bemærkning for det… så ville jeg da blive ked af det :)

    Jeg nominerer andre fordi jeg synes de fortjener det. Ikke fordi jeg forventer at buk og et tak bagefter :)

  4. Hej Deborah!
    Jeg kan godt forstå, at du er skuffet. Men verden er desværre fyldt af individer som ikke er opdraget med PLI, og hvor det lille or TAK er udeladt i ordbogen. SYND for dem.
    Jeg vil hermed overrække dig “Janes Special Award”:-) for din fine måde at få tingene sagt på, samt for alt, hvad du gør for de svage og de firbenede.
    Jeg er også ofte blevet skuffet over mennesker, som jeg egentlig troede besad takt og tone, og som jeg regnede som én af mine.
    Men det bliver mere og mere almindeligt, at efter en begravelse hvor man er kommet med en kæmpe bårebuket i respekt for den afdødes familie, så får man som regel ikke engang et takkekort. Det ka’ jeg godt leve med, for det kan virke helt uoverkommeligt for de efterladte, som er ramt af både stress og sorg.
    Men når man går ud og køber en meget dyr bryllupsgave til et bryllup, man ikke er inviteret med til, og aldrig får et takkekort. Det er lidt “ladt” i mine øjne. Hvis man har fået 2 af slagsen, kan de jo få pengene i stedet.
    Og så kan vi endelig glæde os over, at VORES forældre har lært os fra små hvad minimum af takt og tone er.
    K.H. Jane

  5. Jeg er meget enig i kommentarerne fra Anita og Tina.

    Og hvis du skaber et stort forventningsniveau overfor dig selv i forhold til sådanne awards, så tror jeg, at der i en travl hverdag er rigtig stor chance for, at du vil blive skuffet igen og igen.

    Jeg synes i den sammenhæng, at Tina rammer lige i øjet med hendes kommentar om, at hun nominerer andre fordi hun synes de fortjener det, ikke fordi at hun forventer buk og tak bagefter.

  6. Jane, nu hvor du nævner det med takkekortene efter fx. et bryllup, hvor man ikke er inviteret med, men alligevel har lyst til at begave det lykkelige par, ville jeg nu hellere foretrække et personligt tlf.opkald, end et masseproduceret takkekort, men sådan er vi jo så forskellige :-)

    Det med begravelsen kommer næsten helt af sig selv, synes jeg. Jeg forestiller mig, at det må være helt uoverskueligt, hvilket er forståeligt.

  7. Anita:
    Om det et takkekort eller bare en oprigning, eller et helt tredie “Hej, tak for …. til vores bryllup” når man passerer hinanden i forbifarten det er FULDSTÆNIGT ligegyldigt.
    Men at modtage en bryllupsgave et par dage efter brylluppet (i 1000kr. klassen), uden så meget som at åbne posen/pakken og sige tak, og så haste videre. DET er slabt. I min verden.
    Jeg gi’r heller ikke noget for at blive “takket”, men for at vise at jeg/vi holder af dem og deres familie, og så er det da også rart at vide om gaven er faldet i god jord. Er det ikke bare menneskeligt, selv i dit univers ??
    Det er det at blive ignoreret der irriterer.
    Hlsen Jane

  8. Jane – vi er slet ikke uenige.

    Jeg er bare lidt mere large, når det handler om cyberspace. Det er stadig en god skik at sige Tak, uanset hvor det er og hvordan det gøres, men jeg kan mærke på mig selv, at jeg er mere ‘ligeglad’, når det handler om fx. en award. Det betyder ikke så meget i min verden, om der bliver responderet på det, hvis jeg uddeler sådan noget, hvilket jeg aldrig gør.

    Som jeg plejer at sige, så er vi jo så forskellige ;-)

  9. Suzanne – Tusind tak. Ja det ved jeg. Det var nu ikke specifikt til dig jo, men selvfølgelig også. Det er såmænd ikke så meget delen på egen blog, som lige at skrive tak herovre, så jeg ved den er modtaget og registreret. Som jeg skriver, om man giver videre, må man selvom.

    Anita – Det ødelægger IKKE mit verdensbillede og jeg her helt klar over, at det er hybermoderne at være uhøflig! ;-) Jeg bliver dog irriteret ad helvede til også set i lyset af, at andre dårligt slå en prut uden at hele blogverdenen er ved at falde over sine egne ben, for at smide en kommentar. Så kan du kalde mig misundelig el. hvad du vil, men nej jeg bliver irriteret, og det skulle bare ud. Jeg er såmænd nok lige “dum” næste gang! :(

    Tina – Nu er det sådan i WordPress, at der kan folk altså se, at der er blevet linket til dem i maksinhuset, og på den måde, skal de være meget distræte, hvis ikke de ser. Når jeg endda skriver hos dem og gør opmærksom, og de så allligevel ikke gider kommer HER og lige smide en hilsen, det synes, jeg bare er for dårligt. Jeg vil tro samme system gør sig gældende i Blogger uden jeg dog ved det – altså at man kan se, at folk har linket?

    Jane – Tak for den søde hilsen og din “Special Award” som jeg tager til mig med glæde. Især varmer det mig, at få ros for min tid med de firbenede, for dem elsker jeg højt. Med hensyn til takkekort ved begravelser, så synes jeg måske, det er det mindste man kan gøre, lige at sende en hilsen, når folk har været søde at bruge penge og tid på at sende en blomst, og måske også dukke op. Jeg sad personligt og skrev ALLE takkekort i anledning af mors bisættelse. Og gu var det hårdt, men måske oså en god måde at bearbejde på. Orker man ikke det, kan man jo vælge fortrykte, som man bare skriver under.

    Med hensyn til bryllupsgaver, så synes jeg BESTEMT også det er helt almindelig høflighed og skrive takkekort for udvist opmærksomhed. Jeg var iøvrigt ude for det samme fornyeligt, men det viste sig at bero på en teknisk detalje også ;-)

    I begge tilfælde synes jeg, at det er noget man bare ikke springer over. Man kan evt. få en i familien til det, som måske ikke er tættest på., når det handler om begravelse/bisættelse. Det er jo også tilladt.

  10. Deborah – jeg vil egentlig godt lige knytte en lille kommentar til det, du skriver til Tina.

    Jeg er nemlig én af dem, som hverken går op i statistikker eller maskinhuset (referencer/links) ude bagved, så jeg ville aldrig opdage, hvis der blev linket til mig :-)

  11. Jeg anede ikke at man kunne se man var blevet linket til. Det kan man vist ikke i Blogger. MEN uanset hvad… så forventer jeg ikke buk og tak retur :) jeg vil bare glæde nogen.

    Takkekort efter begravelser? Det har jeg aldrig hørt om….

  12. Interessant lille debat I har haft gang i her…..

    Hvis I vil læse min mening om høflighed her i Danmark, så er den meget lille, hvis i sammenligner os med de sydlige lande – Her er høfligheden stadig en dyd, som jeg halvgamle tøs husker det fra min barndom.

    Det kan siges kort, og det hele i et ord (hvordan det var): RESPEKT!

  13. Leif – Undskyld, jeg kan se, jeg har sprunget dig over! Ikke med vilje, men bare mig og i mængden af kommentarer. Bedre sent end aldrig forhåbentlig. Jeg vil sige, som jeg vist også skrev til Anita. Min verden “vælter” ikke, men grundlæggende synes jeg bare, at høflighed og gode manerer er “en by i Sibirien” og at jeg altså synes, at respekt og lidt pli ikke skader. Det er “kun” en award, men stadig. Jeg nominerer jo også folk, fordi jeg synes, de fortjener. At lige sige tak ER for mig en selvfølge!

    Anita – Jamen det skal jeg da huske, men det var jo så netop også derfor jeg skrev og gjorde nogen af de nominerede opmærksom på, at de havde fået prisen. Det skal jeg så åbenbart gøre en anden gang ved samtlige, hvis der bliver en gang mere ;-)

    Tina – Jeg er så nu opmærksom på at alle ikke kigger efter den slags, og ikke har muligheden. Jo det er skam helt normalt og skik og brug at sende takkekort efter en begravelse.

    Mahalo – Vi er HELT enige!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield