At møde nogen man kender

width=
Birgitte en dejlig veninde, der desværre bor i det Jydske og ikke lige rundt hjørnet. Til gengæld hygger vi os vildt meget, når vi ses. Det gør vi til Påske, hvor hun kommer og besøger mig

Det slog mig igår, da jeg cyklede rundt i forgæves forsøg på at finde en fødselsdagsfest, der først var idag :D Det med at møde nogen i gadebilledet, man kender og kan hilse på. Jeg så en af pigerne fra stalden komme kørende. Hun så ikke mig, men bare det, at hun kom kørende og jeg kender hende, var hyggeligt. Og lige efter mødte jeg en anden fra stalden, der dyttede og vinkede.

Og hvad så? Vil nogen sige. Men for mig er det ingen selvfølge, og noget jeg i mange år levede uden, da jeg boede på Lolland-Falster. Jeg havde intet bagland og ingen tilknytning sådan rigtigt. Uanset de få der kunne være, sad jo langt væk. Man mødte jo ikke sådan lige nogen på “7. roerække” – jo familien hare måske. Og det var også hyggeligt. Men det giver noget andet, at være hjemme i det man har kendt altid, blandt mennesker, man har kendt i mange år, for manges vedkommende og at være omgivet af masser af gamle og nye venner lige rundt om. Det synes jeg altså, hvad synes du?

3 tanker om "At møde nogen man kender"

  1. Jeg kan sagtens følge dig.

    De første par år jeg boede herude, var bare det at de hilste på mig i den lokale Brugs, nok til at humøret steg :D For ellers var jeg jo slet ikke vant til overhovedet at kende nogle herude.

    Efter jeg så skiftede job, oplever jeg pludselig, at jeg sjældent kan gå ned ad en gade uden at møde folk, jeg kender. Det er oftest forældre/elever, men det er sådan set ligemeget – det er nu dejligt at blive hilst på :)

    Det lyder forøvrigt hyggeligt med din jydske veninde, der kommer til påske.

    Jeg har en veninde i Nordsjælland, vi ses faktisk ikke ret tit. Hun har ikke bil (og det offentlige herud til mig er jo for viderekomnende!!) så hvis hun besøger mig, bliver det gerne 2-4 dage ad gangen.

    I mcsæsonen er det så noget nemmere for mig at køre op og besøge hende.

    Så det er altså meget “årstidsbestemt”, hvormegt vi ser hinanden.

  2. Jeg har også boet på Lolland og det var ikke godt for mig psykisk… det var simpelthen for langt ude på landet til en pige, der elsker caféer og sine veninder og familie. Jeg kan huske da sønnike og jeg flyttede tilbage til Køge og vi en dag var på cafe pg spise frokost og jeg fik den der ‘jeg er hjemme’ følelse i maven. Den betyder meget og det er lige præcis det de gør, at man bliver glad for at møde nogen man kender :)

  3. Esther – Det er nemlig dejligt, at blive hilst på, og du har ganske ret, det er meget værd med dejlige veninder. Vi glæder os begge til at ses til Påske. Hun var her også sidste år, og det var simpelthen bare hyggeligt.

    Suzanne – Det er fandme uhyggeligt :D så mange ting, vi har tilfælles og så også det. Iøvrigt er køge en superhyggelig by. Nej jeg tror, set i bakspejlet heller ikke, det var godt for mig psykisk el. fysisk. Jeg er ihvertfald lykkelig for at være tilbage :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield