Ved du, hvem du er?


Øverste min biologiske mor, jeg selv og min halvsøster, der er 18 år ældre end jeg

Som jeg fortalte forleden dag, så ser jeg nogen udsendelser på Zone Reality, der hedder “Who do you think you are?“, og det er uhørt spændende at følge. Nogen mere end andre vil jeg så sige, men sådan er det. Engelske kendte følger deres slægt baglæns og finder familiens historie.

Grunden til, at jeg måske føler dette ekstra interessant, er min baggrund som adopteret. Mange adopterede vil kunne fortælle samme facination af familiehistorie og aner, som denne. Dette skyldes, at det jo for rigtig mange af os – måske endda hovedparten ikke er nogen selvfølge, at kende sin familiehistorie. Du vil måske sige, at det gør jeg da, i og med, at jeg kender min adopterede families historie (den er er nemlig velbeskrevet på begge sider), men nej tværtimod, gør den mig bare ked af det, for det ÉR jo ikke min historie! Jeg kunne få kuldegys og brækfornemmelser, når min far bragte slægtsbogen på bane. Jeg synes et sted, det var facinerende, men ønskede jo min sandhed og baggrund.

I mange år forstod mine forældre ikke min søgen efter min baggrund og blev meget kede af det. Senere i livet forstod de det heldigvis godt, og støttede mig i det og spurgte ind til det, og vidste at det overhovedet ikke har eller havde noget at gøre med, hvordan jeg føler og følte overfor dem.

Jeg har fundet noget baggrund, men ikke meget og mest om min biologiske mor, som er død for mange, mange år siden (2 år efter min fødsel), så jeg kan ikke spørge hende. Det var en lang sej kamp, at hiiiive de oplysninger ud af myndighederne dengang, men jeg var heldig, for jeg fik nogen dokumenter i sidste øjeblik (bl.a. min mors obduktionsrapport), som ellers ville være blevet smidt ud/destrueret. Så godt nok, at jeg blev ved og ved. Jeg mangler dog meget i, at kunne sige, at jeg kender mine rødder og jeg vil gerne vide mere. Det er hårdt og det er krævende og efter jeg tog en stor tur i sin tid, har jeg holdt en meget, meget lang pause i det. Både fordi jeg ikke har orket p.g.a personlige kriser, sygdom, flytning og meget mere, men også fordi man bliver mæt og fyldt op af det, og får nok og MÃ… have pauser. Denne er så blevet længere end planlagt.

De her udsendelser forleden gav mig blod på tanden igen. Nu må jeg se, hvor meget mere jeg kan finde ud af. Jeg har kun et link til min mor, som er tysk. Det er min halvsøster, der er 18 år ældre end jeg. Hun har ikke ønsket kontakt, og det er der jo ikke at gøre ved. Det store spørgsmål er, om jeg nu 15 år efter første brev ca. kan tillade mig at prøve at skrive hende igen og spørge til vores fælles mormor/morfar og bagud? Ellers ved jeg godt nok ikke, hvordan jeg lige skal gribe det an, men det finder jeg nok ud af. Jeg sad og ledte efter brugbare links forleden og fandt nogen rigtig gode. Jeg skal nok dele dem med jer, når jeg får lidt mere overblik over dem. Jeg laver en side omkring adoption og søgning senere, og skal selvfølgelig nok sige til, når jeg har noget brugbart på banen.

Jeg står med en endnu større opgave i det med at finde oplysninger om min biologiske far. Han har desværre et uhyggeligt almindeligt navn, og det er som at grave efter en nål i 100 høstakke. Jeg søgte på et site forleden og der kom een frem, der kunne være ham, og som er født samme dag. Er det ham, er han død i 1999, men bare det at finde frem til ham og evt. familie den vej ville være stort. Jeg skal lade jer vide, hvordan det går. Og inden jeg får forslag om at skrive til Sporløs, vil jeg lige sige, at det har jeg gjort, men er blevet valgt fra hver gang :(

Kender du dine rødder? Hvis ikke, er det så noget du har gjort noget ved? Har du en spændende familiehistorie? Fortæl endelig :) Du er måske også adopteret fra Tyskland og har lyst til at dele din historie? Vi er ikke så mange (men måske flere end man skulle tro), så du kan enten få gæstelogin her og skrive dit eget indlæg eller skrive som en kommentar her. Jeg vil meget gerne hører fra jer.

Jeg laver en side kun til dette projekt, så følg med der. Siden ligger i min sidebar allerede, men der er ikke så meget på den endnu, men har du lyst at dele din historie, så gør det som en kommentar derovre, hvis du er adopteret som jeg. Alle I andre hører jeg selvfølgelig også gerne fra her og alle må da meget gerne smide en hilsen her.

9 tanker om "Ved du, hvem du er?"

  1. Jeg kan slet ikke saette mig ind i din situation, da min egen familie er som din adoptivfamilie – saerdeles vel dokumenteret, men jeg kan sagtens forstaa du har lyst til at vide hvad din baggrund er. Jeg har en veninde, som ogsaa er adopteret fra Tyskland, hvid tysk mor og sort (undskyld, jeg ved ikke hvad man siger i dag paa dansk, men “black”) amerikansk far. Jeg ved ikke om hun nogensinde har soegt efter dem, men kan sagtens forstaa hvis hun goer.
    Hvis din biofar ogsaa var amerikansk soldat (jeg ved der var mange produkter af samme kombination), skulle du kunne finde ham via USA army records, uanset hvor almindeligt hans navn er. Personligt synes jeg sagtens du kan tillade dig at spoerge din halv-soester igen, for det er da trods alt dine egne sager du graver i.
    Held og lykke med det. Knus til (((((((((dig)))))))))).

  2. Hej!
    At din halvsøster for 15 år siden ikke ville ha’ noget at gøre med dig er utrolig sørgerligt. Måske følte hun en skam ved at hendes kære mor, havde været sammen med en farvet amerikansk soldat i Tyskland. Eller blev forskrækket over at du pludselig dukkede op – ud af nowhere.
    Men at du blev lavet i kærlighed er der vist ingen tvivl om.
    15 år er gået, og – måske er hun kommet på andre tanker. Hun er blevet ældre, føler måske selv at hun mangler noget familie, eller skylder SINE børn at få lov at kende deres moster.
    Tror jeg ville prøve igen med henvisning til at du gerne vil vide noget om dine bedsteforældre.
    Det kan jo være at der er sket en masse for hende i de 15 år som gør at hun vil ændre standpunkt.
    Du har ALT at vinde, knap så meget at tabe. Good luck.
    K.h. Jane

  3. Jeg kan godt forstå at du gerne vil kende din biologiske baggrund.
    Det må også være spændende at finde frem til din bio-familie.
    Jeg tror alle adoptivforældre måske har en snert af frygt for at “miste” deres barn, hvis bio-familien bliver fundet.
    Pøjpøj med “projektet” :-)

  4. Tina – omme i London – Sort er fint Tina ;-) – Ja han var amerikansk soldat. Jeg har prøvet Military Records og havde i sin tid et bureau til at prøve at finde ham uden resultat. Nu prøver vi igen. Forhåbentlig med internettet, bliver det lidt lettere. Jeg fandt faktisk en forleden, der passer på fødselsdato, men om det er ham ved jeg jo ikke endnu. Din veninde ville jeg da gerne høre fra, for som sagt vi er ikke så mange adopterede fra Tyskland – hun er her i DK? Og ja jeg har også besluttet mig at skrive til min søster, for som du siger, det er jo mine ting :D Tak for Knus – du får et retur!

    Jane – Ja det er lidt trist, at hun ikke ønsker kontakt. Der er dog ting i hendes historie, der kan gøre, at jeg måske synes det er forståeligt, som jeg ikke ønsker at gå ind på her. Jeg ville jo netop også gerne se hendes børn m.m., hvis hun har nogen. Det ved jeg faktisk ikke, om hun har. Men som du siger, hun kan have ændret mening og jeg har ikke noget at tabe, og som jeg skriver til Tina, så gør jeg det også. Tak for gode ønsker, jeg skal skrive og fortælle, hvordan det går.

    Margrethe – Det er spændende, men også en utrolig hård process, og man skal, som jeg har skrevet før, være klar til at tage, hvad man “får serveret”, for det er ikke sikkert, historien er god. Det er jo ikke for sjov, at folk opgiver deres børn.

    Den med adoptivforældrene er desværre meget almindelig. For nogen mister de måske også deres barn, men så er det fordi, der ingen kærlighed og samhørrighed er og så vil de heller ikke blive kede af det jo. Det er vigtigt, at slå fast, at det som regel slet ikke er sådan og slet ikke hænger sammen. Tak for held og lykke. Vi må se, hvad der sker.

  5. Meget spændende indlæg…
    Uhhh…det er svært med så følsomme emner, men jeg tror, at jeg ville prøve din (halv)søster igen.

    Der er trods alt gået 18 år, og måske var hun slet, slet ikke klar dengang, men du kan jo forklare hende, at du ikke under nogen omstændigheder, vil “forstyrre” hendes liv, men ønsker “bare” at få nogle oplysninger om jeres fælles rødder.

    Jeg vil følge udviklingen (eller måske afviklingen for nu at være barsk, for det kan jo også ske)…..(desværre).

    God weekend! :-)

  6. Mahalo – Ja dett er følsomme emner, men dem skal der også være plads til engang imellem. Jeg vil netop, som du siger, understrege, at det kun er for at få de her oplysninger. Det er lidt spændende, om hun svarer og selvfølgelig er du meget velkommen til at følge med. Også rigtig god weekend til dig.

  7. Prøv at benytte dig af mormonernes database – de er nogle af de mest brugte i forbindelse med stamtræ- og familieforskning og jeg kender personligt et par stykker, der alene havde et navn eller en fødselsdato, som pludselig fandt en hel familie. Der er fx denne http://www.familysearch.org/eng/default.asp
    Ellers bare google mormon database eller genealogy. Der er slews of information! Held og lykke med det – din biologiske mor var utroligt smuk :)

  8. Manja – Det er faktisk den, jeg har været inde på. Tak for de fine ord om min biologiske mor :) Vi må se, hvor det ender henne, alt det kiggen rundt. Jeg har da fået noget gravet frem hver gang jeg har taget fat, men det er hårdt et sted.

  9. Pingback: Deborah’s » Blog Archive » En mail er sendt

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge