Ratatouille (2007)

Som jeg fortalte forleden, så så jeg film. Filmen (se trailer) var på bud i Metro, og jeg nappede et par stykker. Den anden til gave. Som vides køber jeg normalt ikke film, jeg ikke allerede har set, men den har turde jeg godt. Jeg har længe ønsket at se den, og jeg var sikker på, at jeg synes om den, uden at vide noget som helst om den faktisk. Det blev et køb, jeg ikke fortrød. Det er en genial og helt fantastisk animeret, tegnet og i det hele taget bare en super film. Har du ikke set den, så vil jeg klart anbefale den. Faktisk en god film at se her i Påsken. For stort set alle kan være med på den. Den er sød, sjov og varm og handler som mange film, om at finde sit sande jeg og være tro mod det – også selvom man er en rotte ;-)

Remy (rotten) lever under byen som rotter nu gør det indtil han af uransagelige årsager “løber sammen med” Linguini. Sidstnævnte har fået job som oprydder (til en start) i en meget fin restaurant. Det klarer han ikke ret godt, men tingene ændre sig. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men bare igen på det varmeste anbefale filmen! Filmen vandt også en Oscar for: Best Animated Feature Film of the Year og det forstås, når man har set den.

[xrr rating=6/6]

Nu er Ratatouille jo også en ret, og siden filmen også handler om mad og også retten, så får du her en traditionel opskrift på netop det:

Ratatouille
(4 port.)

2 løg i skiver
2 røde peber i strimler
1 aubergine i tern
2 squash i små stykker
0,5 kg flåede tomater el. 1 ds.
3-4 fed knust hvidløg
2-3 stilke friskhakket el. 2 tsk. tørret basilikum
2 tsk. oregano
1 bdt. persille
0,5 dl olivenolie
salt og peber.

Svits løg og peber i olie. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad retten koge under låg fra 50 min.. Evt. mindre, alt efter hvor udkogte grønsagerne ønskes. I Frankrig koges grønsagerne næsten til mos. Persille til pynt.

Bon Appetit!!

7 tanker om "Ratatouille (2007)"

  1. Det er en rigtig sød film. Jeg så den i biffen med min datter. En rigtig hyggelig eftermiddag.

    Tror også vi skal have den på DVD. Yngste vil elske den :)

  2. Jeg elsker simpelthen den film. Men ok – jeg elsker rotter, jeg elsker mad – what´s not to like ;-) Har set den 3-4 gange.

    Udover den gode historie og tegninger, så er jeg dybt imponeret over hvor livagtigt og ægte animationen af Remy er. Selvfølgelig er hans ansigt og noget af kropssproget disnyeficeret, men grundlæggende er det SÃ… tydeligt at animatorerne har studeret levende rotters adfærd.

    Ih, nu har jeg lyst til at se den igen :-D

  3. Den er nemlig så super skøn den film. Sjovt nok købte jeg den i Kvickly forleden. 2 Disney film for 150 kr. Kunne jeg jo ikke gå forbi! God påske. ;-)

  4. Kari – Lyder som en rigtig dejlig film, at se med din datter. Ville helt sikkert købe den til yngste.

    Randi – Du har så ganske ret i alt, hvad du skriver. Den er helt fantastisk, og jeg har allerede lyst til at se den igen. Om ikke andet skal jeg have kigget ekstramaterialet, men det må blive efter Påske ;-)

    Trine-Talks – Den er super, synes helt sikkert, du skal investerer i den. Det er en af de film, jeg er gladest jeg har købt længe.

    Frk. Bibo – Dejligt for dig, du fik også, for den er altså bare god. Hvad købte du mere?

  5. Det blev også til Narnia – Prins Caspian. Nu når den fantastiske “Løven, heksen & garderobeskabet” er på lager. En lidt “tam” 2′er i forhold til 1′eren, men flot i effekterne.

  6. Frk. Bibo – Jeg har set “Garderobeskabet” og den synes jeg, var rigtig god. Den var i TV fornyeligt. Ofte skal de altså lade være, at “koge suppe” på tingene. Sådan er det også ofte med rigtige film.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield