Lille pause

Jeg kan ikke forstå, hvor tiden bliver af. Den bliver notorisk væk for mig og spæner ud mellem fingrene på mig. Jeg har masser på hjerte, og masser af fotos også, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen tidsmæssigt p.t. Også fordi livet ude i den virkelige verden trækker og I kender mig, og mine kræfter. Når jeg kommer hjem, er jeg ganske enkelt brugt op, og vågner som regel midt nat på sofaen uden iøvrigt at have fået noget ud af aftenen :( Dertil kommer, at da jeg igår ville skrive indlæg drillede min computer el. netforbindelse HELT utroligt, så jeg kunne hverken sk… el. slå på tromme, som man siger, og jeg opgav at få fotos op til sidst.

Det var ellers en festdag, for min dejlige Finish fyldte 10 år, men I må have det tilgode. Vil du gerne se billederne fra lørdagens galop, så ligger de her.

Så jeg er nødt til lige at prøve at finde en form for ballance i det. Jeg synes energikontoen bliver mindre og mindre, uden jeg lige forstår hvorfor. Men jeg er nødt til at tage til efterretning. Så nu tager jeg lige en “time-out” nogen dage! Det er jeg pisket til!

7 tanker om "Lille pause"

  1. Check lige med viceværten at dit varme vand er rigtigt VARMT. I ejendomme har de tendens til at spare på energien på grund af økonomi.
    Så mange folk går med en Legionella forgiftning uden at vide det. Det har samme symptomer – hvis man kun har det i let grad – som om man har en influenza man ikke kan komme af med.
    Just for info.

    Dejligt at bollerne blev gode og I havde en dejlig fødselsdagsfest for Finish.
    Tillykke fra mig.

    Majestic er nu kommet ind igen og så håber vi han har fået lidt mere kontrol over sine lange stylter.
    Og jeg er sikker på at han glæder sig til lidt “nusseri”, det lille nor.:-)
    Jane

  2. Du er myreflittig her på bloggen til glæde for os som læser med, men kan da godt forstå, at du vil tage en pause, det skal jo også være en fornøjelse ;-)
    Og er der noget som kan irritere så er det når pc’en ikke fungerer ordentligt.

    Tillykke med Finish, fik han så “dejlig chokolade og lagkage til” :-)

  3. Et forsinket tillykke til Finish :)

    Og jeg har det som dig… tiden flyver… I sidste uge kunne jeg jo f.eks. konstatere, at 17 år var fløjet hen over hovedet på mig og jeg havde knapt bemærket det… Forhåbentlig begynder tiden at tage det lidt med ro på et tidspunkt.

    Ha en dejlig weekend, det skulle blive skønt vejr og dermed masser af grunde til at besøge heste :)

  4. Tak for søde hilsener i anledning af Finish Fødselsdag og iøvrigt. Ja jeg er nødt til at omprioriterer, hvordan jeg gør tingene, for at skrive så mange indlæg om løbsdagene som en overgang, det går ihvertfald ikke. Så stilen bliver en anden i år. Jeg kan dårligt nå mine hverdagsindlæg ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield