Hacker på spil igen – bare for meget nu!


Galopbanen igår morges i det smukkeste lys. Lene Holmbæck på Finish First og Iben Hjort Buskop på General Ledger går arbejde

Jeg lovede, at jeg ville vise testfotos taget med det nye kamera. De er så her – nogen af dem. Men det er langt fra at være med glæde jeg viser. Her til morgen er jeg igen blevet udsat for en hacker. Her kunne det reddes fordi vi har filerne, men jeg aner ikke, hvor sikkert her er længere. Mine to andre domæner er fuldstændig væk, for vi havde ikke nået sikkerhedskopi. Det betyder, at jeg der bl.a. på Finishfirst.dk skal starte forfra. Vel unødvendigt at sige, at jeg er grædefærdig lige nu. Nu har jeg endda gjort alt som foreskrevet og så sker det alligevel.

Er der nogen derude, der kan sige, mig hvad man så gør? Det lader til, jeg er blevet et yndlingsoffer af en eller anden grund – HJÆÆÆÆLP!!!! Hvis du har nogen som helst viden om de her ting, så modtages gode råd og vejledning meget gerne. Jeg er ret så fortabt nu!

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse

6 tanker om "Hacker på spil igen – bare for meget nu!"

  1. Nu har jeg selv meget bevidst valgt WordPress fra, da jeg fandt ud af hvilken blog platform jeg ville vælge, så min viden er af en mere generel natur. Men noget centralt omkring et så populært hacker-mål som WordPress (og andre PHP baserede systemer) er at hele tiden være på forkant med opdateringer (ja det er noget bøvl), hyppig backup (som du vel også selv er kommet frem til), og at sørge for at password ikke er spor nemt at knække, men langt og blandet.

    Jeg prøvede at tage et hurtigt kik på Finish First, og selv om forsiden jo bærer præg af at der er sket noget slemt, ser det nu ikke ud til at indholdet er væk. Via et kik i Google cache fandt jeg hurtigt ind på en tilfældig indlægs-side, som så fin ud: http://finishfirst.dk/?p=328

    Selv om et lang række skældsord er relevante om dem som morer sig med at flænse sårbare websider er helt på sin plads, ligner det dem trods alt heller ikke at gå efter at slette alt indhold. De går efter at få tilføjet deres “eget” snask, og er ofte ikke så omhyggelige med om det også virker. Rent praktisk tror jeg at der er meget store chancer for at bloggen kan retableres ved blot at rette op på nogle få beskadigede filer. Set her udefra, kan jeg så ikke være mere konkret end dette. Men jeg tror altså at der er rimeligt håb.

  2. To sommerfugle – Tak for din hilsen og information. Det viste sig heldigvis, at du havde ret og begge mine to andre domæner er oppe igen. Pyh! Jeg kan snart ikke tage flere af de har forskrækkelser, men sålænge det kan genskabes, er der jo ingen “ko på isen”. Jeg forstår ikke, hvorfor du bevidst har valgt WordPress fra??? Det er da et genialt system efter min ringe mening – hackere eller ej! God søndag til dig og igen tak for, at du skrev!

  3. Min oplevelse var den samme tidligere på året – samtlige webs jeg havde adgang til var blevet hacket. Min ekspert udi sikkerhedsspørgsmål siger de har opsnuset noget så simpelt som mine passwords – og så snart jeg ændrede dem fik jeg fred.

    Prøv det i første omgang – det er da enkelt at gå til.

  4. Når jeg fravalgte WordPress var det på basis af en kombination af to forbundne årsager. På den ene side kommer jeg fra en side af IT branchen med fokus på robusthed og sikkerhed. WordPress levede ikke op til mine fornemmelser, men viste tegn på et vakkelvorent fundament. Jeg er ikke det mindste overrasket over de gentange indbrud på WordPress blogs. På den anden side er udviklingen omkring WordPress (og plugins) præget af glade amatørers flagrende nørderier. Jeg er selv nørd nok til at kunne se mønstrene, men synes ikke nødvendigvis at det er sjovt at bokse med.

    Et hurtigt kik ned over din fine blog her viser et par små eksempler. Det er ikke store og afgørende ting, men illustrerer (synes jeg) at hobby-nørderne ikke har fået lavet tingene helt gennemført.

    For det første viser sidebaren en masse links (dem du selv har tilføjet) hvor æøå er smadret. Det ligner en sammenblanding mellem at bruge utf-8 og iso-8859-1 tegnsættene. Hele tiden at holde tungen lige i munden hér glemmer mange, især dem der er opflasket med sprog der nøjes med 26 bogstaver.

    For det andet ser jeg datoer med danske ord uden dansk skrivemåde. Det vil sige at “søndag, den 13. september” skal skrives uden kommaet efter ugedagens navn. Jo, det sidste er flueknepperi, men der skal altså kneppes masser af fluer før kvaliteten kommer på plads.

  5. Jeg kan komme ind via IE- Johnny de ting, du nævner er ting, der VAR iorden før vi i hast måtte ændre en masse her. Mette, jeg har ændret alle passewords og skiftet tema på de to andre men ikke her, så det prøver jeg nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield