Græskartid – Suppe og curry

Man kan købe græskar hele året, men det er lige nu, det er græskartid. For lidt siden købte jeg et Hokaidogræskar, og først lavede jeg suppe. Den var ikke spor kompliceret. Det var 1½ liter bouillon, ½ græskar, et løg og lidt gul peber og noget garam masala. Sidst monterede jeg med lidt mælk, og så blev det hele blendet da det havde kogt i 20 min.

Idag skulle jeg så have brugt resten. Jeg har jo f’ør ude i det med Curryret. Noget jeg har lært af min veninde fra stalden, som jeg besøgte i sommer. Siden har jeg lavet curry’en mange gange i forskellige varianter, med og uden kød. Idag ville jeg så lave en uden kød, og således blev det en græskarcurry. Nedenfor sådan ca. hvad jeg gjorde.

½ Hokaidogræskar
½ rød peber
½ grøn peber
1 løg
½ rødløg
1 fed hvidløg
5 minimajs
1 håndfuld frisk basilikum
3-4 forårsløg
2 tsk. olie
1 tsk. karry
1 tsk. rød currypasta
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. sojasauce
1 terning grønsagsbouillon
1 dåse kokosmælk (enten små, store eller light version som man lyster og “har råd til”)

Severes med Basmatiris

Græskarret skrælles og skæres i mundrette stykker og koges i ca. 10 minutter i grønsagsbouillon (gem bouillon). Hvidløget presses og svitses sammen med karry’en i olien. Alle grønsager skæres i stykker og hældes på den varme pande og svitses i ca. 10 minutter. (sæt risen over) De kogte græskarstykker tilsættes og svites med. Hæld lidt at bouillon ved retten, tilsæt currypaste, basilikum, fiskesauce og kokosmælk og lad simre lidt. Tag af ilden og server over de nykogte basmatiris.

Tip: Du kan lave retten med stort set hvilken som helst grønsager og eller kød, fisk el. skaldyr, du har lyst til. Forsøg dig frem. Her kan du umiddelbart udskifte græskaret med kartofler. Jeg plejer at komme broccoli i, men idag skulle græskar ikke overdøves. Jeg har også prøvet med rejer, det smager også godt, ligesom kylling og oksekød.

Relaterede links

Grillet and

Hokaidomarmelade

Hokaidosuppe med karry

Bagt græskarpuré med vilde svampe

Bagt græskar med kød og ferskner

Græskartærte

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge