Sløjt


Det er som jeg har det. Jeg var på Tour- de- Bilka igår med Bilkaveninden. Det gik, men rigtig frisk var jeg nu ikke. Det var ikke sent, da jeg kom hjem efter en hyggelig tur, hvor jeg fik købt en masse basismad til Julemåneden. Vi sluttede dagen med at spise Take-Away hos min veninde. Til dessert var der HERMAN-kage (som jeg aldrig har hørt om før), som bare smagte helt vildt godt sammen med en kop te. Desværre var der ikke flere at give væk, men næste gang, så får jeg. Uhm, den var god. Så glæd dig bare til jeg får. Det kan være, du er en af de heldige der modtager :). For at bøde på samvittigheden gik vi en god tur med hendes hund bagefter. Det blev ikke sent. Men jeg havde det som om, jeg havde været på en marathon af rang, så i seng skulle jeg. Det kom jeg så ret tidligt faktisk.

Jeg vågnede også tidligt. Klokken 4!!! Ikke lige planen, ligesom det stadig at være rigtig sløj heller ikke stod på ønskesedlen. Jeg lå og roede rundt for at falde i søvn igen. Det lykkedes ikke. Så gik jeg ind i stuen og så lidt fjernsyn og så faldt jeg i søvn en times tid senere. Planen om at skulle i stalden den forsvandt som dug for solen, da jeg vågnede igen klokken 10! Folk der kender mig ved, at det hører til sjældenhederne i stor stil, at jeg sover så længe. Det værste var, at jeg stadig var og er sløj. Så dagen idag er foregået i slowmotion. Mest på sofaeen og lidt ved computeren. Lige nu skal jeg ud og prøve at finde noget sund aftensmad og så ellers bare ligge på sofaen. Hvorfor jeg er dårlig? Jeg kan kun igen tilskrive det den her H1N1 vaccine, jeg fik i fredags. Spørger du mig om jeg skal have den igen næste år, bliver jeg dig svar skyldig. Jeg ved det ikke. Det må vi tage, når det kommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield