Julehygge og -minder og -ønske

Jeg har skrevet Julekort idag. Det med at få hængt mere Julepynt op, kniber lidt. Jeg har stadig ret ondt i ryggen og den animerer ikke til ture i kælderen og op på stiger. Jeg kan faktisk godt klare mig med det, jeg har oppe nu synes jeg, men det er meget skrabet i forhold til ellers.. Måske når jeg det og måske ikke. Vi må se, jeg gider simpelten ikke stresse over det.

Jeg skulle i sammehæng med, at jeg skulle skrive kort, prøve og finde de søde Julekort, jeg fik fra Gigtforeningen. Tror I jeg kan finde dem nu? Ikke at jeg ikke har kort nok Vorherre bevares, jeg har rigeligt, men det er ligesom ikke pointen. Hader når ting bliver væk for mig. Har ledt alle mulige og umulige steder, men skidt pyt, kommer de ikke for en dag, kan de da heldigvis bruges næste år. Vil gå hen og sætte musikken på igen og skrive et par mere, inden et bad og sofaen kalder og måske en kop gløgg – det er jo Jul.

Da jeg ledte efter Julekortene, stødte jeg på nogen gamle breve. De er fra en fyr, som jeg kendte for snart noget siden nu, men meget af vores kommunikation foregik meget omkring Jul/Nytår af to omgange. Jeg skal ikke gå i detaljer, for det er privat, men jeg kan sige så meget, at jeg stadig ikke kan læse hans dejlige breve uden at tårerne løber ned af kinderne på mig. Af ren og skær kærlighed til ham og over det han gav, i alt for kort tid! Jeg håber og beder til, at der er en lige så smuk til mig derude et sted – se det ØNSKER jeg mig til Jul!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield