Cinderella Man (2005)

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=DlbHzcH4VJY&hl=en_US&fs=1&]

Jeg optog filmen forleden, fordi jeg for noget siden hørte fra en ven, at den skulle være god. Jeg havde ingen som helst idé om, hvad den handlede om, eller at den var med Russel Crowe. Det sidste var da klart en fordel, for jeg synes, han spiller rigtig godt. At filmen så også bygger på virkelige hændelser og en rigtig person gjorde det jo endnu bedre – Bokseren James J. Braddock.

Vi følger Braddock fra en karriere som boxer, der faktisk går godt, og han og familien bor i et dejligt hus og har et godt liv. Så sætter depressionen ind og samtidig har han ikke held med sine kampe, og familien er næsten på gaden, og ihvertfald i en usund og ussel lejlighed kun med lige akkurat til dagen og vejen og dårligt nok. Arbejde er der intet af, og da James Braddock så også brækker sin hånd 3 steder, er katastrofen total da han også mister sin bokselicens. Det går kun nedad bakke indtil hans tidligere manager får fikset en kamp til ham, som dog kun skal være en “one of”. Det bliver det selvfølgelig ikke og de næste to kampe vinder han, hvorefter han skal bokse mod Max Baer, som på det tidspunkt er Verdensmester. Det bliver en legendarisk kamp.

Filmen skildrer depressionens fortvivlede tider og kampen for at overleve, det fantastiske forhold Braddock har til sin familie, og kærligheden mellem ham og hans kone helt fantastisk. Renee Zwelleger som hans kone er dybt rørende og fantastisk spillet, ligesom filmen generelt er præget af gode skuespilpræstationer, hvorfor den også var nomineret til 3 Oscars og flere andre priser og også vandt en del. Filmen gjorde det dog ikke så godt som håbet rent indtjeningsmæssigt. Dette menes at have flere årsager. Dels nogen skandaler med Russel Crowe lige omkring tidspunktet, hvor filmen skulle komme, at den kom på et dårligt tidspunkt i forhold til Oscarnomineringer etc., ligesom lanceringen af en anden boksefilm samtidig og sidst men ikke mindst filmens portrætering af Max Baer, som i filmen er fremstillet som en ret usympatisk person, der ligefrem skulle være skyld i hele to modstanderes død. Han var skyld i en mands død i ringen, men den anden person nævnt i filmen døde først efter kampen og det er ikke bevist, at det har noget på sig. Dertil kommer, at han i virkeligeheden beviseligt var en utrolig sympatisk gentleman, der var helt ødelagt over og plaget af mindet om det dødsfald, han var skyld i. Hvorfor man har ment, at det var nødvendigt, at portræterer ham forkert kan jeg ikke se. Det er noget man ofte gør, fordi man mener, det vil gøre filmen mere spændende – laver om på fakta. Jeg kan personligt ikke forstå, at filmskabere ikke kan lære at lade være med det, ligesom når de laver om på helt faktuelle ting, når de filmatiserer bøger – det hader jeg. Dog siges det, at Baers boksestil er ramt lige på kornet, og det er da så i det mindste noget.

Man kan vel sige, at dette er virkelighedens Rocky, men det gør den ikke mindre god. Tværtimod. Det er en meget fint sammensat film på alle måder. Det eneste, der tæller ned, er den kunstneriske frihed, man har taget sig i forhold til Baer.

Links:

James J. Braddock på Find A Grave

Max Baer (the boxer) på Wikipedia

Cindarella Man på Wikipedia

The real story of Max Baer

Max Baer på Find A Grave

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield