Vinterhimmel


Igår ringede min far og spurgte om jeg skulle handle idag. Det skulle jeg ikke sådan nødvendigvis. Han havde noget han skulle hente i Elgiganten og ville spørge om jeg ville. Eftersom jeg har feber og er hundesløj, så var en tur i Elgiganten lige efter Jul, nok noget nær det sidste, jeg kunne tænke mig. Så jeg sagde, at så ville jeg sådan set bare hellere aflevere bilen til ham. Jeg manglede et par småting, som jeg så hentede og så afleverede jeg bilen. På vejen mødte jeg den her fantastiske himmel ved Charlottenlund Fort. Bilen blev smidt ind til siden og heldigvis havde jeg mit IXUS i tasken. Det var helt vildt flot og så sneede det iøvrigt også. Det holdt desværre hurtigt op.

Sne er voldsomt upraktisk, men når man nu alligevel er tvunget til at hygge indenfor, så kunne lidt sne nu være meget hyggeligt. Jeg tog tre af de der gode muffins med til min far, så han har lidt at hygge sig med. Aftensmaden skulle være noget let, for jeg har været voldsomt sløj idag. Svimmel, hovedpine m.m. Min krop ter sig yderst mærkeligt lige p.t. og jeg må vist en tur til doktoren igen efter weekenden. Jeg er klar over, at det begrænser sig, hvad han kan gøre, men noget af det, kan han måske afhjælpe. Et forsøg værd, for jeg er godt træt nu. Den nemme aftensmad endte med de dejlige tacos, jeg var så begrejstret for. De faldt også i god jord idag, og jeg lavede lidt ekstra, så jeg har til endnu en sløj dag.

Derudover fik jeg pillet lyskæder ned på altanen og samlet lidt nisser ind til nedpakning. Det er ikke meget, der mangler. Begge kasser står parat til at blive pakket.

5 tanker om "Vinterhimmel"

  1. Hej deborah

    Tak for en rigtig dejlig blog. Jeg læser dig næsten dagligt. Jeg blir dog desværre nødt til at sige at der er en ting der går mig på. Dine nutids R fejl. Der er fejl noget nær hver fjerde indlæg. Der er meget simple regler så man får det gjort rigtigt. Prøv at Google det.
    Bortset fra det altså, er jeg rigtig glad for din
    blog og håber ikke du bliver sur. *smiler*

  2. Katja – Godt du nyder bloggen. Jeg forstår ikke helt det med nutidsreglerne, for jeg gør meget ud af, at prøve at stave rigtigt, fordi det også irriterer mig, hvis der er fejl. Når og hvis du ser, så vær sød og sige, så jeg kan rette, for så er det bestemt ikke med vilje. Jeg kan selvfølgelig fejle som alle andre, men vil meget gerne have det rettet.

  3. Hej igen
    I dette indlæg er det sætningen “, at så ville jeg sådan set bare hellere afleverer bilen til ham”. Der vil korrekt være “aflevere” :-)

  4. Tak Katja, det er da rigtigt: Nu kan jeg da se, hvor det er gået galt for mig også før. Ved ikke lige, hvad der har været sket, for jeg ved godt, hvad der er rigtigt, Jeg vil rette og være mere opmærksom fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield