Sortøjebønner – Hvor køber du?

Som jeg har fortalt før, så har jeg en fortid som vegetar. Det gør at jeg selvfølgelig også har stiftet bekendtskab med (ikke at man behøver at være vegetar for det) diverse bønner og linser. Nogen af de bønner, jeg i sin tid stiftede bekendtskab med og som, jeg faktisk allerbedst kan lide lige udover kidneybønner, er sortøjebønner (nej ikke sorte bønner, som er noget helt andet). For ikke farligt mange år siden, kunne man købe dem i enhver velassorteret helsekostbutik. De tider er godt nok forbi da.

Hver gang jeg er stødt på en helsekostbutik, har jeg været inde og spørge på dem. Nej dem har de ikke. Jeg har aldrig fået nogen forklaring. Nu var jeg så rundt på nettet og kan se andre har samme problem og sågar tager til Helsingborg for at købe for slet ikke at tale om, at folk ligefrem henter dem hjem fra England.

I forgårs skrev jeg til netbutikken “Netspiren” for at spørge, hvorfor de ikke har dem. Der var ca. 40 personer før mig, der havde spurgt om det samme, men han skrev at der var ingen af deres leverandører, der kan skaffe dem. Så er det jeg spørger mig selv – sørger man så ikke for at finde en der kan??? Da så ganske især, når man kan se, der er et behov?? Bevar mig vel, jeg har da gået på Handelsskole og ved lidt om udbud og efterspørgsel, men det burde da ikke være noget, der er SÅ svært?? Nu fandt jeg lige en opskrift som er fra feb. 2009, så det lader da til, at der er steder i Kongeriget, hvor de kan opdrives? Men hvor?

Altså må vi nu have opklaret hvor i landet, det er muligt at få de famøse bønner (jeg har skrevet og spurgt på Mad og bolig, som bragte opskriften). Altså fortæl mig, hvor du køber dem, så kan vi samle mulige steder her. Jeg kan sagtens få min veninde(r) i England til at sende, men det kan altså ikke være rigtigt, at vi i Danmark skal være sådant et U-land med hensyn til fødevarer og udvalg. Det synes jeg ihvertfald ikke.

12 tanker om "Sortøjebønner – Hvor køber du?"

  1. To sommerfugle – Det var da skønt. Det er nu ikke fordi jeg ikke har googlet, men jeg har altså ikke fundet. Tusind tak.

    OBS! Skulle du også have lyst til at købe, skal du være opmærksom på at fragten er den samme om du køber en eller to poster bønner, så derfor kan det selvfølgelig bedst betale sig, at købe to.

    P.S.: Selvom vi har denne løsning, vil jeg stadig gerne vide, om der er nogen steder ude i den virkelige verden de fås, og selvfølgelig, hvis du falder over flere websteder.

  2. Pingback: Update « Deborah's Food and something

  3. Som du kan se her, så fandt jeg idag ud af, at jeg kunne få de her famøse bønner hos min lokale grønthandel. Det skulle slet ikke undre, om man kan få hos mange tyrkiske grønthandlere. Da der er mange, der har svært ved at få vil jeg stadig gerne have information om, hvor de kan fås.

    Jeg opretter en side nu, hvor alle stederne står, så lad os få så mange på som muligt. Kig hos din lokale grønthandel.

    Jeg fik øvrigt en mail mere omkring det med Netspiren. De er åbenbart underlagt Helsam.dk som åbenbart ikke kan finde ud af at få dem hjem.

    Til de helsekostforretninger med flere, der ikke kan finde ud af det, så fås de altså hos Unifood, som ligger på Kanalholmen i Hvidovre.

  4. Skønt indlæg!:-D

    Husbond er jo vegetar, jeg har ingen ide om han kender Sortøjebønner – jeg vil indtroducere ham for dem….

    Du giver mig så mange gode inputs Deborah, tak! :-D

  5. Mahalo – Tusind tak skal du have. Det glæder mig. Husk lige at fortælle, hvor du køber dem :) De smager rigtig godt, er sikker på, du bliver glad for dem. Jeg har også en superlækker opskrift du skal prøve med dem, men det er fra en Karolinebog, så det kan være du har den. Men bortset fra det, så ligger opskriften her. Og alle Karolinebøgerne kan hentes som Pdf – se det vidste jeg ikke før nu (det kalder vist på et indlæg senere).

  6. Jeg har lige købet en pose med 2 kg sortøjebønner ved min pakistanske (tror jeg nok) grønthandler Danmarksgade 70, 9000 Aalborg. De er godt nok ikke økologiske, men øjne, det har de.

  7. Troels – Tusind tak for, at du skrev – vi smider adressen på listen over steder, hvor de famøse bønner fås :) Jeg fandt dem jo også, hos min lokale ditto.

  8. Jeg har købt nogle hos Far East Trading i Århus, lige ved banegården. De kalder dem “hvid bønner”, men de har de sorte øjne, så tror den er god nok :D

    • Jeg har jo ikke set “dine” bønner. Hvis det er sortøjebønner, så ser de ud som de vist her. Hvide bønner, er noget helt andet. På engelsk hedder sortøjebønnerne “Black Eye Peas”.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge