Ravioli med svampe og det med kundepleje


Jeg elsker ovennævnte, og engang kunne man få dem i almindelige supermarkeder, for dengang lavede Pastella dem. I lange tider, har man så ikke kunnet få, fordi de åbenbart mener, at det gider “vi” ikke spise. Jeg har spurgt i Superbest, som endda langt fra er en discountbutik, og da slet ikke den, der ligger her lokalt. Jeg fik svaret at dem kan man ikke få længere. Ville det ikke klæde Superbest og sige, at de ville undersøge sagen istedet for? Hvor skal man snart gå hen for at få noget service og kundepleje?? Ikke i Superbest åbenbart. Men nej, hvad forventer jeg også, når de ovenikøbet sælger kød, der er for gammelt. Men så skal de ændre, hvad de skriver på deres hjemmeside:

God kundeservice er vigtig for os. Vi sætter en ære i at servicere og vejlede vores kunder på bedste vis – i din lokale SuperBest.

Hvad fandt jeg i Metro? Lige netop Ravioli med Karl Johan svampe. Jeg var lykkelig, og fik dem samme aften med løg stegt i en anelse smør og en spsk. Lätta, for ikke at stjæle smagen af svampe. Det var himmelsk, men kan det virkelig være sandt, jeg skal helt til Metro for at få. Det vil jeg skrive og spørge importøren af de her om, de hedder Pro-Food A/S og bor i Herlev. Dem der er afbilledet er så ikke helt samme mærke som dem jeg købte, men det regner jeg med at få en forklaring på også.

4 tanker om "Ravioli med svampe og det med kundepleje"

  1. Irma har frisk pasta, af mærket FINI. Der er mange forskellige slags, og så vidt jeg ved også nogle med svampe.
    Udvalget kommer an på størrelsen af Irma.

  2. Therese – Tak for din kommentar, som jeg blev rigtig glad for. Jeg skal prøve at kigge i Irma efter dem. Idag var jeg i Superbest, og de hár også nogen med svampe. Gigantravioli til – hold fast 69 kr. pakken!!! :) Mindre kan vist gøre det, men jeg kigger lige Irma og ellers skal jeg købe stort ind, når jeg er i Metro!

  3. Jeg var i Irma i dag, men der havde de ikke nogen med svampe. Synes dog jeg har set det. Måske det som jeg skrev, skifter lidt alt efter hvor stor butikken er.
    69 kr for én pakke? Shit, dét er dyrt!

  4. Therese – Ja det er så også nogen kæmperavioli, men stadig! Ja for een pakke. Jeg troede også, jeg så forkert! Men jeg har ikke kigget min Irma endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield