Lidt lørdagsshopping

Så blev det lørdag. Jeg havde egentlig tanker om, at jeg ville have været i stalden til morgen. Men igår ringede far, om ikke jeg kunne tænke mig en mikroovn? Tjah, jeg har aldrig haft en, og har ikke følt det store savn ved det, men jeg kunne da simre over det, og en tur til Metro er jo altid hyggelig. Med indkøbstur på programmet, blev det lige rigeligt, hvis jeg også skulle op, før en vis person fik sko på.

Vi kom derud og til den pris, var der godt nok ikke meget at betænke sig på. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor meget jeg får den brugt. Men lad os nu se. I nogen situationer er den ihvertfald god. Og får jeg det sådan at jeg hellere vil noget andet, eller ikke gider den, jamen så kan den bare flytte i et af sommerhusene eller gives væk, værre er det altså ikke.

Vi havde en dejlig tur og fik en kop kaffe i Cafeteriaet også. En ny oplevelse for mig, for der har jeg ikke været før. Ikke at det var særlig spændende, men så er det da prøvet :) Vi fik købt lidt mad også, og et par andre småting (det løber jo op det skidt), og min far var så sød at betale det hele til trods for mine protester. Sådan er han dælme sød min far!

Hvad med dig – har du en mikroovn og bruger du den og i givet fald til hvad?

6 tanker om "Lidt lørdagsshopping"

  1. Jeg bruger hele tiden min mikrobølgeovn. Jeg laver mælk til varm kakao, og varm mælk med honning. Risengrød, og de der Jensens Meals (Stroganoff osv…), Gløgg, og alt andet der kan proppes deri :-) Mest til varm mælk :-D

  2. Nope og har aldrig ejet en.

    Lige som du har jeg aldrig savnet den, men jeg kunne da godt se at se den kunne være handy til opvarmning af mælk og cacao som Aprocots nævner.

  3. Aprikots – Tjah, der er da muligheder. Tak for inspiration.

    Mette – Nej et eller andet sted, skulle det egentlig have været sådan en, der kunne det hele, også så jeg ikke skal have gang i den “store” ovn hver gang, jeg skal noget i ovnen. Men det er jo også en anden pris. Nu ser vi, som sagt kostede den ingenting, så skaden er ikke stor.

    Tine – Ja den med popcorn er jeg med på :) – hvordan gør du med bacon?

  4. Man tager en tallerken, hvorpå man ligger et stykke køkkenrulle, så ligger man baconskiverne i et lag og så et stykke køkkenrulle. Man kan godt forsætte med et lag bacon og så et stykke køkkenrulle mere, men det bliver bedst, hvis der kun er et lag bacon.

    De to lag køkkenruller suger fedtet til sig. Med hensyn til tiden, så prøv dig lidt frem, for vi har fundet ud af, at det kommer lidt an på, hvor baconen er købt og hvor tykke / tynde skriverne er.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield