Sund søndagsfrokost

Lidt sjovt var det forleden, da jeg var på besøg ovre hos Jens og kunne konstaterer, at jeg dagen før ham, havde lavet Ratatouille også.

Jeg havde spist med pasta og netop også følt, der manglede noget. Jens havde spiste med kartoffelmos, og synes, det var det perfekte tilbehør. Jeg inviterede min far på resterne med netop kartoffelmos til idag. Det var en sucess og kartoffelmos er helt sikkert perfekt til Ratatouille.

Kartoffelmosen lavede jeg bare med en sjat minimælk og Lätta og det smagte dejligt. Skal man ikke passe på kalorierne, kan man selvfølgelig lave med smør og federe mælk, men den smagte fint.

Ratatoille (4 pers.)

2 løg i skiver
2 røde peberfrugter i relativt store tern
1 aubergine i tern (ikke for store)
2 courgetter i tern (ikke for store)
1 spsk. olivenolie
1 dåse flåede tomater
2 fed hvidløg eller det dobbelte, hvis man synes
Salt, peber
2 tsk. oregano
2-3 stilke frisk hakket basilikum eller 2 tsk. tørret
Frisk persille hakket

Svits løb og peberfrugt i olien. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad retten koge under låg fra 20-35 eller til grønsagerne har den konsistens du ønsker. Jeg koger mine meget ud, også fordi halvrå aubergine smager altså ikke godt. Smag til med krydderier og drys med hakket persille ved servering. Opskriften tillempet efter opskrift i Gyldendals Kogebog 1980.

2 tanker om "Sund søndagsfrokost"

  1. Hvor er jeg glad for at det var en succes! Og det ser rigtig lækkert ud på dit billede. :D

    Jeg har efterhånden mødt nogle stykker som synes at det lyder underligt og det er måske rigtigt. Men det smager fantastisk.

  2. Jens – Tak skal du have! Det er ellers sådan noget, der er møgsvært at fotografere, så det ser ordentligt ud :)

    Jeg kan ikke se det underlige i det. Hvis det var en kødgryde, ville ingen undre sig. Det her er jo bare en grønsagsgryde og som du siger, så må de synes det, men det smager fantastisk! Tak for inspiration.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield