Mere sne og staldhygge med mere gang i den

Jeg stod tidligt op idag, for jeg var i stalden lidt over 6 imorges. Det var hårdt at komme op, men når jeg først er der, så nyder jeg det. Og idag var det luksus, luksus, for jeg har bilen. Og det gør altså livet lettere.

Der var gang i den idag og det “lugter lidt” af sæssonstart, når der dukker en jockey op i stalden. Rigtig hyggeligt, og jeg gjorde hest klar og inden havde jeg også gjort Neptune (min Polospisende ven) klar til hans ejer. Så afsted kom de allesammen og så var det tid for lidt morgenkaffe og en hyggesludder med en af hesteejerne. Dejligt :) Så ventede “Den grå emminense” – dermed ment Good Girl. Goodie har nydt sin vinterferie, og er glad og i meget samarbejdsvilligt humør. Hun er tydeligt glad for at se mig igen og husker også alt vi har “talt” om hele vinteren i forhold til, hvad hun må og ikke må o.s.v. Så vi har hygget os – især “hyggede” jeg mig med at få hende ren efter hun kom ind og rullede sig en hestepære!!! Jeg havde nær aldrig fået hende ren, men hun blev så ren det lader sig gøre, når jeg ikke ligefrem kan vaske hende. For det var bestemt førstevalget. Det er det for koldt til.

Neptune er langhåret som en større bjørn og når han har været ude er han våd. Så når han tørrer har han svedkager på størrelse med Rådhuspladsen og er krøllet som jeg ved ikke hvad. Så der forestår mig altid et større arbejde der, når han er tør. Jeg kan børste mig blå i hovedet uden det ændrer på, at han ligner en bjørn, men han bliver da ren og nyder at få svedkagerne af.

Indimellem kastes folk op og idag fik vi en ny beboer i stalden Destiny’s Child. En lillebror til William Tell og Hongkong. Han ligner i hovedet ihvertfald Hong Kong meget. Men vi får se, når han bliver lidt ældre. Han tog faktisk hele virakken flot. Han er hingst ganske som både Hong Kong var og William er, så han lod sin røst lyde, men ikke mere end, hvad var mere end rimeligt. Jeg glæder mig til at se, hvordan han udvikler sig. Han er således efter Accademy Award (IRE) – Meditation.

Jeg sluttede hos Good Girl og bagefter ordnede jeg hendes trense og min grime, og SÅ var jeg godt nok også træt og kørte hjem. Det har sneet hele dagen, og temperaturen har været i plus, men er her smuttet nedunder frysepunktet igen. Og nu lover de endda snestorm på torsdag.

Efter et dejligt bad faldt jeg i søvn. Nu har jeg spist dejlig aftensmad. Det var rester noget af det. Et par kødboller fra igår på panden sammen med champignon (til sidst), squash, forårsløg, hvidløg og en smule rød peber, lidt cayennepeber og så risen på panden og en sjat hvidvin og madlavningsfløde. Uhm det var godt. Nu slapper jeg HELT af i den store stol, med computer, varmt tæppe og godt fjernsyn.

4 tanker om "Mere sne og staldhygge med mere gang i den"

  1. Hold da op… sikke en dag du har haft Debs :o) Jeg misunder dig lidt din kærlighed til heste og din mulighed for at dyrke det så intenst som du kan. Der burde være en hundekennel i nærheden af mig, hvor jeg kunne gå med hundene, kæle med dem og alt muligt.

    Lidt inspireret af vores kommende hundetræner, har jeg luret lidt på nettet, for at se hvilke uddannelser man kan tage, som kan bruges på hunde – det er jo det jeg gerne vil, hvis jeg kan vælge frit… Hvis jeg bare havde vidst det, da jeg valgte uddannelse, så var jeg aldrig endt på et kontor.

    Håber du har sovet godt og er frisk og frejdig.

    Krams

  2. Suzanne – Du kan tro, at jeg også er taknemmelig for det, hver eneste gang, jeg er dernede. Jeg ville ønske for dig, du kunne arbejde med din lidenskab også. Faktisk så jeg at hende her søger en medhjælper:

    http://www.profhundelufter.dk/

    Jeg skriver lige til dig på MSN også, så jeg er sikker på du ser så hurtigt som muligt. Jeg har lige kigget, men du er optaget. Kigger igen senere.

    Jo, jeg har sovet godt, omend det var på sofaen. Ligger og hygger med computer og lige nu Dr. Phil, efter et dejligt bad og fodbad :) Jeg håber også, du har det bedre??

  3. Endnu en gang tak for linket, jeg har skrevet til hende og så må vi se hvad der sker. Desværre opfylder jeg jo ikke hendes krav, men derfor kan man jo godt være nysgerrig.

    Jeg har stadig den ondeste kvalme og det er ikke ligefrem appetitten der plager mig, men jeg spiser lidt flere gange om dagen – ellers bliver man da først skidt. Måske er jeg i virkeligheden også rigtig træt, min underbevisthed holder hele tiden øje med Kayza, også når jeg sover ;)

  4. Suzanne – Nej der kan jo ikke ske noget ved at skrive. Der er jo også andre end hende. Ellers skulle du måske starte noget selv?

    Det lyder altså for mig som om, du skulle blive hjemme. Det er da helt sikkert, at kroppen ikke er okay, når du har det sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield