Først i stødet og så torsdagstræt

Jeg går ud fra, at når man står op kl. 05.00, så er det legalt at være træt senere på dagen og det tidligere end normalt. Håber ikke, jeg er ved at blive syg eller noget andet, men jeg har været træt og ikke helt oplagt idag. Jeg har nået en masse i stalden, havde blandt andet Mojito til frisøren og han blev rigtig fin. Han er sådan en sød lille ting og tog det helt afslappet også at få klippet øren og det hele. Så blev han børstet, så han var klar til at komme ud. Selvfølgelig tog jeg mig også af Neptune og han var en lettere opgave idag, for han havde en let dag og således også jeg.

Indimellem hjalp jeg også med walkeren og der var lige en lille detalje, Lene havde glemt at fortælle, og det var at hun havde sat strøm på. Så da jeg skulle skubbe til walkeren, da jeg skulle have en hest ind, skal jeg love for, jeg fik en over nallerne. Det er ikke ofte, at jeg har set den i sving med strøm på, så jeg var overhovedet ikke opmærksom på, at der var en lampe, der lyste. Skal vi ikke bare sige, at det er jeg fremover :-)

På vejen hjem ville jeg lige smutte forbi tandlægen og få hende til at tage lidt af den tand, jeg fik lavet igår. Jeg var der klokken 11 og tanlægen ville først komme klokken 13. Jeg var dødsenstræt udover, at jeg havde og har så ondt, at tanken om at skulle ud igen var helt udelukket. Til gengæld skal jeg så mod planen afsted imorgen og have det fixet. Håbet er så, at jeg ikke har så ondt.

Da jeg kom hjem var det noget at spise og et langt bad og en af de nye smertestillende, som heldigvis nu ikke giver bivirkninger længere, og ellers har smertedækket mig fint. Idag ved jeg ikke lige, hvad der skete for det er længe siden, jeg har haft så ondt.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield