Mexikansk frokost

Jeg havde en gæst til frokost igår. Min gamle ven og nabo fra Lolland. Stor var hans hjælp, når jeg som alle, der kender mig ved det sker, blev jeg syg og manglede indkøb. En rigtig god ven altid.

Så selvfølgelig skulle han have en god og spændende frokost, når han endelig kom for at besøge mig. Det endte med Tacos og nachochips og Guacamole også. Det faldt i rigtig god jord, og især Guacamolen, var han helt vild med. Så han skal have opskriften sendende. Det var meningen, at jeg ville have bagt kager, men istedet fik vi bare en chokolade og en kop kaffe. Og der var heller ikke plads til kagen, så det var udemærket.

Guacamole

3-4 avokadoer
4-5 cherrytomater
1 fed hvidløg
1 meget lille løg eller et halvt evt.
En anelse limesaft
salt

Avokadoer spøjtes med lidt limesaft (smag evt. til til sidst, om du synes, du vil have mere) moses med en gaffel, tomater skæres i kvarter, og kernerne tages fra. Derefter skæres de i små tern og blandes i avokadoer. Løget skæres i meget små tern og hakkes og kommes i også. Smages til med salt og evt. limesaft.

Blandes godt og stilles i plastpose til den skal anvendes. Du skal ikke lave længe før gæsterne kommer, da avokadoerne let misfarves, hvis de står for længe. De smager godt nok, det ser bare ikke så festligt ud :) Bon Appetit!

Det er også ham, jeg har planlagt en tur til Berlin med. Meningen var, at vi ville afsted i april, men det blive for presset for ham. Så rejsen er nu udskudt til september. Men Berlin løber jo heller ingen steder.

Jeg havde inden han kom døjet med ryggen i dagene inden og klokken Guderne må vide hvad, tage en af de stærke smertestillende. Det tager smerterne, men til gengæld var jeg så svimmel og utilpas af dem da jeg vågnede, og det fortsatte bare. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle overkomme at lave mad og de ting, jeg skulle nå inden, han kom. Men jeg vidste, at det ville gå over på et tidspunkt, hvilket også viste sig at holde. Jeg “købte” mig lidt tid, ved at udskyde ankomsten ½ time og derudover kom han så ½ time for sent, så da han endelig kom, var jeg okay. Til gengæld var jeg så træt, helt vildt, så så snart han var gået, var jeg hende, der lå på sofaen og der blev jeg liggende. Aftensmad skulle jeg jo ikke have, for jeg havde fået alt rigeligt, og aftenen flød sådan lidt ud i at se fjernsyn og sove lidt. Fik mig halet i seng og har sovet pænt længe. Nu sidder jeg så her, og har en forkromet plan om nogen fotos – jeg har jo *host* næsten ingen, der skal ordnes. God søndag derude.

2 tanker om "Mexikansk frokost"

  1. Guacamole ;) Men ellers ville jeg da godt lige have spist med der, det ser lækkert ud :)

    Pokkers også med den ryg, håber at du har det lidt bedre i dag, så ærinderne bliver ordnet med smil på læben.

    Krams

  2. Suzanne – Er rettet – tak! Det var meget lækkert, og min gamle nabo var også meget begrejstret. Du skal være velkommen til at komme til den menú en dag :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield