Manisk mandag

Jeg har været uhørt flittig idag. Hvor al den energi kom fra ved jeg egentlig ikke, men den er så også helt brugtt nu, og har været siden klokken 16. Alligevel skulle jeg lige prøve en opskrift på nogen småkager, jeg fik forleden. Men sikkert fordi jeg var træt, var det først efter en plade, at jeg opdagede, at jeg havde glemt melen. “Flot”. Nå, men jeg fik da puttet lidt mel i, og prøvet igen, og fik da småkager ud af det. Hm, jeg gad vide, om mig og projekt småkager bare er en dårlig ide…. Nej noget skyldes altså også min ovn. Den bliver alt for varm og man skal være over den som en høg, for ikke at tingene skal få for meget. Se det er en af de ting, der er på den store ønskeseddel – et nyt komfur. Nå men for at vende tilbage til mine gøremål:

Opvask

Upload af fotos

Indkøb af nogen tunge indkøb bl.a. kattegrus

Påfyldning af diesel på bilen og vask af samme

På vej tilbage lidt indkøb af noget sodavand

Lavet sund aftensmad og en tærte til senere på ugen (mere om det senere)

Og bagt de her småkager, som vist skal forsøges igen

Nåh ja, så har jeg selvfølgelig også været i bad, og undersøgt lidt her på nettet og skrevet et indlæg eller 2. Det eneste tidspunkt, jeg har siddet stille, var imorges hvor jeg drak min morgenlatte og da jeg lige kom hjem, hvor jeg så Dr. Phil. Er fuldstændig færdig nu og må hellere finde min seng snart, for jeg skal op før en vis person får sko på imorgen. Så de indlæg, der bobler i hovedet, må vente til en af de nærmeste dage.

3 tanker om "Manisk mandag"

  1. Det er sørme også mange ting du har nået! Men kender godt det med at man finder en skjult energi og går helt amok, og så lige pludselig kollapser man bare og går heeeelt død!

  2. Jeg elsker sådan nogle historier: Bage småkager og glemme melet – godt at du fik rettet lidt op på det i næste omgang.
    Det med energien har garanteret noget at gøre med at det er ved at blive forår. Sådan har jeg det i det mindste.
    :-)

  3. Anja – Ja jeg har det med at overdrive, når jeg endelig får sådan et skud af energi :) Men nu kan jeg slappe lidt af herhjemme imorgen.

    Donald:) Tjah, den med kagerne, var nok netop fordi jeg var træt, men “lige skulle”. Men jeg prøver igen forfra igen en anden dag. Ad mit indlæg , så synes jeg dælme ikke, der er meget forår over det :(

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield