Med 22 års forsinkelse

Jeg vågnede ret tidligt imorges. Når jeg først er kommet ind i vanen, har jeg det med at fortsætte. Jeg måtte lige ryste hovedet og synke engang. Jeg havde haft en højst besynderlig drøm. Når jeg føler trang til at skrive om den, er det fordi, den kom med sådan cirka 22 års forsinkelse! Hvordan det? Det skal jeg fortælle.

For næsten 23 år siden lige om lidt, mødte jeg en meget dejlig mand, som jeg blev vanvittig forelsket i. Havde det på det tidspunkt stået til mig, havde jeg aldrig forladt ham. Desværre var følelserne ikke helt lige så hede fra hans side, selvom han var rigtig glad for mig. Det betød, at han efter knap et års bekendtskab slog op med mig. Uden at gå for meget i detaljer så slog det “bunden ud af mig” mildt sagt. Jeg var dybt, dybt ulykkelig! Det gik der megen tid med, men efterhånden gik det jo over omend det var en af de mere sejlivede. Sellvfølgelig fik han også en kæreste kort tid efter mig (han var ikke typen, der gik “løs” ret længe) og drømmen i nat involverede både hende, ham og jeg!!!! Det er altså en anelse sent, at have den slags drømme.

Det er mange, mange år siden, jeg kom på det rene med den historie, ligesåvel som det faktum, at det nok var fint nok, at det gik som det gik. Så hvorfor, jeg så skulle drømme sådan i nat, må Guderne vide….you tell me :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield