Dilemma

Jeg har før fortalt om min eftersøgning af min biologiske far. Sidste jeg hørte, var at jeg skulle svare på en del spørgsmål og så sende nogle flere papirer afsted. Det har jeg ikke gjort før nu, selvom det er ved at være noget siden. Hvorfor spørger du så? Godt spørgsmål. Jeg blev ved at “hive den i halen” og udskyde det. “Så kan det vel ikke være så vigtigt” – og sådan kan du godt konkludere, men sådan er det ikke.

Jeg tror selv, det handler om, at man ikke orker en skuffelse mere. Jeg har fået så mange døre smækket i hovedet og rendt panden mod den berømte mur så mange gange, at sålænge man intet svar har, har man heller ikke en afvisning. Dertil kommer en følelse af om man skal give op, og om det ikke er dumt at bruge flere ressourcer på det her. Her taler jeg selvfølgelig menneskelige af slagsen. At det også begynder at knibe for mig rent økonomisk, skal ingen hemmelighed være, selvom der langt fra bliver forlangt uhørte beløb, så er det for mig mange penge.

Men nu har jeg så endelig fået sendt mailen, og hun skal så give mig (hendes udspil til at starte med), en vurdering af chancer for oplysninger, så det venter jeg på nu. Jeg har forelagt hende mine dilemmaer, både på den ene og den anden måde. Så må vi se. Jeg har ingen chance for at gå videre selv på den måde.

Jeg håber at kunne finde måder, hvorpå jeg kan finde ud af mere om min biologiske mors familie, som jeg næsten intet kender til heller udover det allermest nødvendige. Jeg skal selvfølgelig holde jer opdaterede.

3 tanker om "Dilemma"

  1. Jeg kan godt forstå, du søger! Men – så vidt jeg har forstået, var din far amerikansk soldat i Tyskland – det må være som at lede efter den berømte nål i høstakken. Hvad med din biologiske mor – tysk – ved du noget om hende?

  2. Tak Fr. Møller! Det er netop som at lede efter den berømte nål i høstakken. Også fordi han har et helt almindelig efternavn, hvis det endda er det rigtige navn, jeg har. Det er der også tvivl om. Min biologiske mor, døde 2 år efter jeg blev født 43 år gammel. Jeg har en halvsøster i Berlin, der desværre ikke ønsker kontakt, og det og så min mormors navn. Hende voksede min halvsøster op ved. Men at få information den vej rundt, er ikke en mulighed, som du nok kan se. Jeg håber, jeg kan finde ud af noget om den side af familien via almindelig slægtsforskning. Men det er svært, når det et andet land.

  3. Pingback: Mail vedr. biologisk far « Deborah's Food and something

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield