Solskin og hårde konklusioner


Broholms Allé her til morgen


Lindegaardsvej, som er lige overfor min optiker


Rådhusvej idag. Der ligger både stationen og boghendleren. Den store smukke bygning til venstre, husede engang vores posthus. Nu står den tom hen

Efter morgenmad og klargøring tog jeg første del af de ærinder, jeg skulle idag. Første del var på cykel ned til apoteket. Vejret var dejlig, og jeg endte med at gå meget af vejen. Jeg var også lige et smut i Fakta for at se, om der var en hårfarve, jeg kunne bruge. Det var der. Ved hjemkomst, besluttede jeg så, at jeg lige kunne nå og farve håret inden næste “heat”. Som sagt så gjort.

Så drog jeg med toget et stop, og var i boghandlen for at finde en gave til den runde fødselsdag imorgen. Det fik jeg så også gjort. Så gik turen til optikeren til linsetjek. Så var det direkte til doktor Jan. Det var nu ikke fordi, jeg fik så frygtelig meget ud af det. Jeg fik selvfølgelig det medicin jeg skulle have, men mine andre gener, er der ikke meget at gøre ved desværre. Eller ikke meget – ingenting faktisk. Som han konkluderede, så følges det jo med min tilstand og sådan er det. Den kan der jo ikke laves om på. Slidgigten er der heller ikke så meget at gøre ved, udover en ny hofte og der er vi så ikke endnu. Først og fremmest gælder det om, at finde overskud til at smide de kilo. Det er det eneste, der evt. kan lette det noget og før jeg har gjort det, får jeg ihvertfald ingen ny hofte. Så det er bare at klø på.

Med hensyn til det manglende overskud, er jeg nødt til at planlægge sådan, at jeg kan overskue tingene. Det falder svært p.t., for jeg kan ikke se, hvor jeg skal skære. Det eneste, jeg kan skære på, er tiden i stalden, hvilket jeg nødigt vil, men det kan jeg blive nødt til, hvis jeg skal have kræfter nok til lidt andet også. Det er ikke altid sjovt ikke at have de kræfter man gerne vil have.

Så til dem, der kunne henfalde til at tro, at alt er lyserødt og evig godt, så kan de godt tro om. Det en hverdag med smerter hele tiden, og en træthed de færreste kan forestille sig. Som regel holder humøret og min stædighed mig oppe, men selv jeg har mine perioder, hvor det kan være svært, at finde gnisten, og en sådan er jeg altså rendt i lige nu. Så bær over med mig, hvis jeg ikke skriver så meget som, jeg plejer.

Vel hjemkommet, har jeg begået noget sund og nærende aftensmad og en hjemmelavet dressing, og nu sidder jeg og nyder NCIS. Jeg er allerede træt på forhånd ved tanken om morgendagen, som byder stald, Galopløb for første gang og rund fødselsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield