Goma Dressing – købt kontra den hjemmelavede

For snart noget siden, fik jeg en LÆKKER dressing af min veninde. Det var en Goma dressing fra Letz Sushi. Indtil nu har jeg jo ikke vovet mig udi det her sushi-sjov, men så synes hun, at jeg skulle have dressingen. Og dén er bare god. Med flasken fulgte anvisning om, at hvis jeg medbragte emallagen, så gav det rabat på en ny flaske.

Så i sidste uge, var jeg forbi for at få min nye flaske. Men ak og ve, der var ingen. Det var noget med, nogen kontroller m.m, så de var blevet pålagt at fjerne dem. Hm! Godt nok træls, nu jeg endelig havde bevæget mig derover. Den søde pige i butikken (Charlottenlund), sagde at de her igår ville få en ny sending, som skulle smage ligesom den gamle. Så den skal jeg så over at have. Men da jeg kom hjem, kom jeg på, at det vel er det, der kendetegner en rigtig kok, at man laver sine ting selv. Så jeg satte mig for at prøve, at lave den efter.

Efter at have kigget på flasken på originalen blev jeg enig med mig selv om, at det nok gik an at prøve, selvom jeg skiftede tre ingredienser ud med substitutter. Den ene var bønnepastaen. Det havde jeg ikke i sin rene form, men jeg havde Hoi Sin Sauce, hvor hovedingrediensen er netop det. Det skal en anden gang nok være den rigtige rene og en lys bønnepasta, hvis det dels skal ligne den originale, men også for at få en knap så kraftig smag. Men alt i alt vellykket. Man kan jo prøve sig lidt frem undervejs, og fremtrylle sin egen sammensætning. Det der er svært, når man prøver noget sådan, er forholdet mellem de forskellige ingredienser. Men dette forsøg var bestemt ikke dårligt, og ved udskiftningen af Hoi Sin Saucen og muligvis Risvineddike istedet for hvidvinseddike (eller for sidstens vedkommende bare 1 tsk.) er jeg ret sikker på, den sidder “lige i skabet”, så at sige. Den anden ting, jeg udskiftede var svampene. Istedet for Shitake svampe brugte jeg helt almindelige friske champignon.

Jeg har nu studeret lidt rundt omkring, og det er muligt, at det ville være en god ide, at riste sesam frøene lidt på panden inden brug. Jeg puttede en æggeblomme i, fordi originalen kaldte på det, men det nedsætter jo også holdbarheden. Jeg skal ihvertfald lave meget små portioner, for ikke at rende i problemer med det. Jeg får allerede problemet med denne kan jeg se. Men det er der ikke at gøre ved nu. Men jeg skal så have noget af den her til frokost som en salatdressing, som jo også var sådan, jeg prøvede originalen. Prøver du at lave din egen dressing, så lad mig vide, hvordan den falder ud, og hvad du gjorde. God fornøjelse.

120 g champignon
50 g Hoi Sin Sauce
2 tsk. hvidvinseddike
1 spsk soyasauce
6 spsk sesamolie
1 spsk sesamfrø
1 æggeblomme
1 spsk sesamfrø

Det hele blendes grundigt og hældes på glas eller i en bøtte.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield