Dommedag

Sådan føles idag lidt. Det er selvfølgelig en kende overdrevet, men det fremmer forståelsen. Anyway, jeg var til lægen for at få opklaret, om der var noget på lunger etc. – ikke det, der ligner noget som helst. Han tror, det har noget med min allergi at gøre, og foreslog optrapning af den medicin, jeg får for det. Og det kan jeg også gøre, omend i begrænset omfang. For ikke nok med jeg lider alverdens kvaler med helbredet, så er jeg også sart, hvad angår, hvad jeg tåler. Men nu prøver jeg at skrue så meget op, jeg kan.

Dagens næste udfordring gik dels på, at få styr på det med den her harddisk, og få ringet til det nummer, jeg har fået udleveret til formålet. Jeg ringede og fik en sludder med dem, og de var vældig flinke, og ville gøre, hvad de kunne for at redde mine data, omend ingen jo kan garantere noget. Til gengæld skal jeg så heller ikke betale, hvis ikke det lykkes. Det koster en timeløn, og så kan I selv regne ud, at jeg for den pris, kunne have købt en ny harddisk. Det får være, for det vigtige er, at jeg redder mine fotos. Og så må jeg iøvrigt investerer i en mere, så jeg har det på to, og så på nettet, skulle galt ske. Hvordan gemmer du dine fotos og sager? Så langt så godt, så den skal jeg så ud med imorgen. Vær sød og kryds fingre for, at mine data kan reddes!!!

Det var lidt lettere, da jeg boede i Nakskov, der havde jeg min egen private computermand. Ham savner jeg, og ikke kun for hans evner udi det med computere, men bare det hyggelige selskab. Vi havde det så hyggeligt, og ikke nok med det, så kunne han ALTID hjælpe mig. Se det var tider….

Derudover har jeg jo stadig et problem i forhold til min gamle blog. Jeg havde skrevet til en, jeg havde fundet her på nettet, som skulle være ferm til det, og som en anden havde fået hjælp af. Det fik jeg ikke meget ud af. Vedkommende skriver på sin hjemmeside, at man bare skal skrive og så vil vedkommende vende tilbage. Nej det gør h*n så ikke! Jeg har intet hørt, og det er ved at være noget siden, jeg skrev. Fint nok, hvis man ikke har tid eller evner til at hjælpe, men svare synes jeg, nu må være det mindste. Nu har jeg skrevet til en anden, som har styr på alt det her, så nu håber jeg, at det projekt også kan lykkes.

Synes dælme der er nok at få styr på, og pengene fosser ud af kassen hurtigere end jeg ved ikke hvad. Det er da gode penge givet ud, men der er bare så meget synes jeg. Jeg er ihvertfald spændt på, hvordan det går med det hele. Jeg fik også indleveret et par ure eller tre, så de kan få batteri i. Jeg har nu i flere uger, ikke kunnet se klokken.

Min søde veninde, er hjemme fra det store udland, og hende skal jeg prøve at mande mig op til at se imorgen engang. Så nu må jeg hellere smide computeren over i et hjørne, og HVILE mig, så jeg kan hænge sammen imorgen. Jeg synes godt, jeg kan bruge lidt held nu, med dette og hint og ikke mindst det sk… helbred. Kryds lige fingre for de to projekter her lykkes i det mindste og så hav en god start på ugen.

2 tanker om "Dommedag"

  1. Åhh hvor jeg godt kender det, når man synes den ene ulykke afløser den anden i en uendelighed…

    Gode vipes og varme tanker fra mig til dig :-)

  2. Tusind tak skal du have. Det hjalp åbenbart, for lykken står mig bi igen og helbredet ter sig også meget bedre.

    Men ja nogengange føler man bare, at man løber ind i stimer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield