Idag for 53 år siden og udviklingen

Blev min mor og far gift. Jeg husker en dag mor og jeg sad og kiggede fotos fra dagen og hun fortalte, hvem de forskellige mennesker var og hvordan dagen havde været. Alt i alt var det en god dag, og jeg kan så melde, at mor var væsentlig heldigere end dagens brudepar, hvad angår vejret. Hun havde det vejr, som man drømmer om på sin bryllupsdag.

Med tanke på mor og fars ægteskab, som var af den gode gammeldags slags, vil jeg lige kaste dagens emne på Dr. Phil, som handlede om, de krav vi stiller til ægteskab idag og en statestik, der viser, at kvinder generelt ikke er særlig interesseede i at blive gift længere. Der var også mænd i panelet og det er et meget stort emne. Blandt andet talte man meget om, hvor meget eller lidt indkomst betyder, og om det betyder noget, at kvinden f.eks. tjener mere end manden. Hvad synes du? Og hvordan ser du i det hele taget på det med at blive forsørget? Jeg skal her sige, at der IKKE tænkes på det offentlige her, men enten din mand eller kone alternativt kæreste.

Der var også kvinden, der havde en liste med 100 kriterier en kommende mand skulle opfylde ellers var det “duer ikke sagde prinsessen”! Selvfølgelig kan man da godt overordnet have nogle ting, men det der er måske lige i overkanten. Meget i overkanten. En anden mente, at det netop var hele prinseforestillingen, den er gal med og vi generelt skulle kigge os omkring. Som hun sagde “hvor godt ser vi egentlig ud – og selv rigtig prinser behøver jo ikke være skønheder. Her brugte hun Prins Charles som eksempel. Hun mente, vi lige skal stikke en finger i jorden og sænke kravene – hvad synes du?

5 tanker om "Idag for 53 år siden og udviklingen"

  1. Mange spørgsmål og derfor besvarer jeg kun nogle af dem …

    … med hensyn til min Skat og jeg i snart to år kun har haft hans løn til vores rådighed, så ved jeg jo inderste godt, at han forsøger mig, men jeg føler bare ikke, at han gør det … han passer sit job og det får han penge for … jeg passer mit “job” ( læs: jeg prøver på helbredmæssigt at komme ovenpå igen samt sørger for vi har mulighed for at have tid samme ved at klare så mange som muligt af de huslige ting i dagtimer, imens han er på jobbet ), det får jeg så bare ikke noget for, og derfor deles vi om de penge, han tjener.

    Da jeg blev hjemmegående havde jeg tre muligheder …

    1. tage et job, der ville køre mig helt ned undergulvbrædder og måske anbringe mig i en kiste i løbet af et halvt års tid …

    2. spilde min tid på et 18 ugers jobsøgningskursur, hvor jeg kunne agere ulønnet hjælpe-lære og samtidigt køre endnu længere ned psykisk … eller …

    3. starte på et 18 måneders kursus som lægesekretær, der dels ikke er min drømme-uddannelse eller mit fremtidigt drømme-job – jeg ved udemærket godt, man ikke altid kan få sine drømme opfyldt, men hvorfor må jeg ikke bare få mine job-drømme opfyldt bare en eneste gang her i livet ? – der ville ende med et job, der ville køre mig helt ned undergulvbrædder og måske anbringe mig i en kiste i løbet af et halvt års tid … eller …

    4. at blive hjemmegående og derfor valgte jeg det sidste … med mindre jeg var dø, var de tre første muligheder endt med en langtids-sygemelding og dermed med en kæmpe udgift for samfundet, der for et stykke tid og måske resten af mit liv ville komme til at forsøger mig … men denne løsning koster det kun min Skat og mig penge, men vi er begge to vandt til at sætte terning efter næring, så vi lever udemærket og vi føler egentligt ikke at vi mangler noget … selv om vi gør det efter andres mening ( læs: vi har ikke hus og mindst to biler, vi rejser ikke til udlandet mindst tre gange om året, vi køber ikke mærkevarer hverken i tøj eller madvarer med mere … )

    På et eller andet tidspunkt, når jeg har fået det bedre, så kommer jeg ud på arbejdsmarkedet igen – det bliver nok som freelance eller som selvstændige erhvervsdrivende, men ind til da nyder vi, at vi for første gang i vores forhold har mulighed for at bruge weekenderne til at hygge os samme og ikke til at stresse rundt for at nå at handle ind, vaske og stryge tøj, gøre rent med mere og det er jo desværre ikke sådant, at hvis jeg begynder at arbejde igen, så kan min Skat begynde at arbejde mindre, for han vil blive ved med at være lige over-ophængt på sit job, så er vi bare igen to, der er over-ophængte og ingen, der har tid til den anden og så er vi bare to, der køre ned, hvor vi, sådant som tingene fungere lige nu, er to, der er oppe på grund af, vi har fordelt tingene imellem os, så den ene tager sig af arbejdet uden for hjemmet ( læs: tjener penge ) og den anden tager sig af jobbet i hjemmet ( læs: alt det huslige ) uden af få noget for det.

    Med hensyn til krav til den anden … jeg forelskede mig i min Skat og han i mig og vi vil hinanden – sådant som vi er og ikke som en eller anden fiktiv urealistisk person.

    Hvis mit svar er for langt eller det ikke passer ind ( jeg måske har misforstået dine spørgsmål ) må du meget gerne slette det.
    .-= Tine – den kreative and´s blog ..Endnu et lille tilbageblik =-.

    • Hej Tine – pyh! Svaet har du og tak for det. Dit svar er meget langt, og jeg kan dåligt overskue det. Du har måske misfostået mig en anelse. For det handler om det at blive forsørget af sin mand eller kone for den sags skyld ikke det offentlige og jeg det har jeg måske ikke gjort tydeligt nok. Det vil jeg så gøre nu.

      Det kommer du også ind på, omend kun kort, i og med du og din mand lever fint med, at du har valgt at gå hjemme. Og så er der jo ikke noget problem. Hvordan andre ser på det, kan I som jeg ser det, være ligeglade med. I betaler det jo selv og bringer de ofre det kræver. Og det er da rart at høre, at i kommunikerer og tager hensyn til den enkelte og jeres forhold. Det er jeg sikke på mange kunne lære af.

    • Hej Tine – pyh! Svaret har du og tak for det. Dit svar er meget langt, og jeg kan dåligt overskue det. Du har måske misfostået mig en anelse. For det handler om det at blive forsørget af sin mand eller kone for den sags skyld ikke det offentlige og jeg det har jeg måske ikke gjort tydeligt nok. Det vil jeg så gøre nu.

      Det kommer du også ind på, omend kun kort, i og med du og din mand lever fint med, at du har valgt at gå hjemme. Og så er der jo ikke noget problem. Hvordan andre ser på det, kan I som jeg ser det, være ligeglade med. I betaler det jo selv og bringer de ofre det kræver. Og det er da rart at høre, at i kommunikerer og tager hensyn til den enkelte og jeres forhold. Det er jeg sikke på mange kunne lære af.

      Jeg sletter det lille tillæg, da du selv opfordre til det, da det mest handler om dit fofhold til det offentlige og andres holdning til din ledighed.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge