Sagde du….? Ja det gjorde jeg!



Så dejligt var der onsdag morgen kl. 6 på banen, med mosekonens bryg. De ridende svende er: Gert Hansen på Et Toi, Paul Boylan på Black Angel og René Clemmensen på Madame Esprit

Jeg synes, det hele vokser mig lidt over hovedet. Vi er næsten i juni måned (om et par dage), og solens glimt, kan meget hurtigt tælles. I forgårs var det en smuk morgen, men som så ofte før så kom der en stor, stor sky og lagde sig tungt over de hele. Både onsdag og torsdag var jeg en tur i stalden og når jeg endelig har været kommet hjem, er jeg gået ud som et lys. Igår skulle jeg så lige ned forbi for at lægge et par af mine ting på plads og så hjalp jeg lige aftenvagten med lidt, og Gudhjælpemig om ikke det haglede! Ja du så ikke forkert det haglede. Den hest, jeg skulle hente ind, gik godt nok lidt i selvsving, da det pludselig væltede ned. Jeg havde nok at gøre med at holde den og få den næste ind også. Men altså.

Så det går med travlhed og træthed. De fotos jeg tog mandag, er jeg ikke færdig med endnu, for jeg har simpelthen ikke haft kræfter til det. Idag skal jeg have ordnet nogen ting herhjemme. Det gør jo desværre ikke sig selv heller. Så den står på oprydning og rengøring nu her. Så må vi se, hvor meget foto og halløj jeg orker senere. Jeg kan jo kun prøve at tilgodese lidt af det hele. Foreløbig ønsker jeg jer en god weekend.

8 tanker om "Sagde du….? Ja det gjorde jeg!"

  1. Tak skal du have. SÅ negativt er det nu heller ikke, men der er lidt modgang af forskellig slags. Men alt er jo relativt og forsvindende lille når man tænker på, hvad andre må igennem p.t. Jeg skal bare lige passe lidt på mig, her nu, så kommer humøret igen.

  2. Ahhh… tænk at kunne opleve sådan en morgenstund på hesteryg :-)

    Også god weekend til dig.

    PS: I Vodskov er vi dog stadig kun i maj ;-)

    • Ja det er slet, slet ikke tosset kan jeg love dig. Det er såmænd også okay bare at få lov at fotograferer dem.

      Jeg er også kun i maj, men tænkte med et par dage igen gik det nok, at skrive sådan, men nu har jeg rettet teksten, så det er korrekt ;-)

  3. Det lyder som om du kører dig selv ret hårdt. Husk at give dig selv lov til at slappe helt af og lave ingenting ind imellem så ikke du ender op med stress!

    • Jeg har været for hård ved mig selv på det seneste, og jeg betaler også prisen – lige nu fysisk, men hvis jeg ikke slår bremserne i bliver det stress, og det gider vi ikke :-) Tak for din venlige omsorg, som jeg sætter stor pris på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield