Det bedste fra begge verdener



Motiv fra vandet, hvor vi var nede med hestene, kameraet og masser af blæst


Motiv fra Tivoli nær Nimb, som vi lurede lidt nærmere på idag

Det har været en super weekend, som jeg egentlig gerne ville skrive meget mere om, men lige nu kæmper jeg for at nå det mest nødvendige. Jeg vil også nyde det virkelige liv, og det bliver altså på bekostning af min blog og nettet. Så det er ikke fordi jeg ikke har indlæg i ærmet, jeg har bare ikke tid nok. Men jeg prøver.

Weekenden har været mere end skøn. Først fredag hvor jeg tog op til min veninde Sandie i Kirke Hyllinge, hvor vi skulle have grillffest. Det var skønt selskab, med latter så jeg frygtede for min mavemuskel en overgang, rigtig dejlig grillmad og tilbehør og ja også masser af sprut og vin. Vi hyggede igennem og det var bare skønt. Vejret gider jeg snart ikke nævne, men de oprindelige planer om at sidde ude, blev skrinlagt, og vi sad inde. Lørdag formiddag kørte jeg hjemover igen, fordi min far skulle bruge bilen. Det skulle han så ikke alligevel, så det var lidt irriterende. For jeg ville gerne være blevet lidt længere, og have haft ordnet nogle ting på vejen hjem. Nu har jeg sagt, at en anden gang, må han meget gerne sige til.

Idag var den årlige frokost i Tivoli, men den får I lidt mere om senere. Nu vil jeg gå i seng, for der er Derbygalop imorgen tidlig. Men det har været en dejlig weekend med deet bedste fra land og by, som det ses.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield