En tandlægetur – igen

Himlen var usædvanligt blå i dag. Smukt var det! Knap så fedt var det, at jeg skulle til tandlægen, fordi jeg igen havde tandpine. Efter lidt efterforsking, viste det sig, at det er tanden ved siden af den, der allerede er blevet ordnet. Jeg skal jo som det vil være faste læsere bekendt, være møgbesværlig. Det gælder også, når jeg har tandproblemer. Hvorfor vides ikke, men mine kæber, er åbenbart anderledes bygget end de flestes, for det er helvede hver eneste gang, jeg skal bedøves. I dag måtte der fem sprojter til, før jeg var bedøvet nok til, at den gamle plombe kunne bores ud. Det tog sin tid, for det var jo hver gang håbet, at det gik, men ak nej, først efter fem gik det. Nå men ud kom plomben, som er gammel og slidt og nedenunder, var der også i denne tand en revne. Ikke så stor som i den anden tand, så vi håber og beder til, at nerven ikke er beskadiget. Hvis ikke, så undgår jeg jo rodbehandling. Men min stakkels kæbe ovenpå den omgang. Jeg skal ringe min tandlæge imorgen og sige, hvordan det går. Hun er der nemlig sidste dag imorgen, og så går hun på fie ugers ferie.

Bortset fra det tandcirkus, så har dagen budt på den glædelige ting, at jeg da endelig fik min printer installeret og til at virke her på den bærbare. Skidt er det dog, at den stationære, har det meget mindre end godt. Hvad hulen gør man som fattig, når behovene for større investeringer står i kø, og alle skal bruges. Foreløbig holder jeg vejret med hensyn til computer og skyder det fra mig og nirkler mig igennem, men også en ny cykel, komfur, markise, og elinstallationer, er ting jeg gerne skal finde penge til indenfor overskuelig fremtid. Nå, vi må se, en ting ad gangen. Imorgen skal jeg så se, om jeg kan få skrevet noget af alt det ud, jeg skal og iøvrigt have ordnet flere fotos, men først skal jeg i stalden og til lægen. Lægen går også på ferie fra imorgen, så der skal lige provianteres medicin og lidt. Det er snart sengetid, jeg skal tidligt op. Sov godt derude.