En nem gratin

Jeg havde studeret mine opskrifter – i dette tilfælde Weightwatchers af slagsen, og fundet en gratin, som jeg tilpassede, hvad jeg havde i huset, og så havde jeg købt lidt, som også passer til det, jeg skal lave i morgen. Så den blev lidt anderledes end originalen, men det er princippet der gælder. Den er både let at lave og “koster” ikke voldsomt i points. Det er ikke svært, at lave den og den kan jo sagtens lave federe, eller med mere (eller federe) ost f.eks. til dem der ikke skal tænke i kalorier. Men det sætter sig jo også indvendigt, så den slanke version er der ingen der tager skade af, og den smagte rigtig godt. I opskriftern serverede de en god bøf til, og det kunne man også sagtens, men jeg valgte altså at spise falafler til. De er så, skal jeg sige, ikke hjemmegjorte, men købt færdig og ligger i min fryser. Der er visse ting, jeg ikke orker, og de er en af dem. Og de her smager rigtig godt. Salat skulle der også til, og det er en af de her blandinger til ingen penge, tomater, agurk, lidt peberfrugt, et lille nip feta og dressing – og der er severet. Her er hvad jeg gjorde:

Nem gratin (1 person)

1 bagekartoffel
1 gulerod
1 skive selleri
1 porre
1 fed hvidløg
½ grøn squash
1 rest gul peber
1 tsk. flydende margarine
4 spsk. revet ost – max 17%
1½ dl letmælk
Salt og peber
1 spsk saucejævner (Maizena)

Et lille ildfast fad smøres med margarinen og alle grønsager skæres i tynde skiver, og hvidløget presses. Koges i mælken i 10 minutter, og smages til med salt og peber og Maizenaen røres i. Hældes over i det ildfaste fad og bages i 30 minutter ved 225 grader. Pas på med den fedtfattige ost, der nemt brænder. Vent evt. til de sidste 10 minutter før du putter den på, og iøvigt dæk retten til mens i ovnen. Jeg puttede osten på med det samme og den blev gylden og så lagde jeg låget på, men vil nok foretrække at putte den på til sidst næste gang.

Severes til hvad, du har lyst til af kød eller salater! Til dem, der tænker på, hvad menu’en byder i morgen, så kan jeg afsløre, at det er noget med sortøjebønner :) i points koster denne gratin 4 points.

4 tanker om "En nem gratin"

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield