En forkølet omgang


Rolando Villazon – foto fra Berlingske Tidende

Tænk dig engang, hvis du var gået til koncert med Prince, som også skulle synge dele af koncerten med en sikkert rigtig god sangerinde, men relativt ubetydelig i den sammenhæng, når vi taler et navn som Prince. Efterfølgende udvandrer Prince og synger slet ikke halvdelen af koncerten. Ville du føle dig mere end snydt?

Det gør publikum, der var til koncert med Rolando Villazon i Tivoli forleden ihvertfald. For dem der ikke ved det, er han et af de største operanavne i nyere tid, og han gæstede så København.

Der er flere ting i det her, jeg ikke forstår. Hvorfor gennemfører man, når man ikke har pengene behov, en koncert, når man er SÅ forkølet, som tilfældet åbenbart var?

Når man så gør det, hvorfor skrider ledelsen af koncertsalen ikke ind og siger, at det her må stoppes, det kan vi ikke byde puplikum til en billetpris på 1.250,- kr.???

En ting er, at publikum bliver snydt så vandet driver af dem, men det gør Tivoli da også. De burde sige til Villazon, at han ikke får en krone andet end måske sine transportudgifter dækket, når han møder op, og “spiser folk af” med så ringe en præstation. Hvad ved jeg om millionkontrakter – ingenting.

Aner intet om, hvad han får i honorar, men til den billetpris er det ikke småpenge. Jeg er dælme glad for, at jeg ikke havde spinket og sparet i måneder for at se ham, hvilket jeg meget vel kunne have gjort. Det er i disse tider de færeste, der har mange penge at smide efter koncertbilletter, så når man i den grad punger ud, så skal tingene dælme være i orden.

Jeg er sådan set ligeglad, hvordan Tivoli forholder sig i forhold til hr. Villazon, men at folk skal have deres penge retur, er der moralsk og helt anstændighedsmæssigt ingen som helst tvivl om. Og så synes jeg, at man skal få klarlagt, at er sangere forkølede og syge, så må de dælme hellere aflyse end det rod her!

Links:

11. august 2010 – Berlingske Tidende – Tilfældet Villazón

11. august 2010 – Berlingske – Klager vælter ind: Læsere raser over Tivoli

10. august 2010 – Berlingske Tidende – Tivoli i modvind i sag om Villazón

Tivoli’s hjemmeside
Rolando Villazon’s hjemmeside

7 tanker om "En forkølet omgang"

  1. Jeg synes det er utrolig synd for Villazon og jeg er sikker på, at han er rigtig ked af denne situation. Efter min mening ligger ansvaret hos arrangøren!

    • Jens, jeg synes også, det er synd for Villazon, at han er syg. Intet om det. Set i lyset af, at han hele 2 gange før, har aflyst en koncert i København, vil han selvfølgelig gøre ALT for at gennemføre. Når det er sagt, så må han jo af samme grund vide, at publikum sidder med store forventninger og en forkølet hæs og utilstrækkelig optræden simpelthen ikke kommer på tale. Så havde det da været bedre, at aflyse INDEN koncerten, så folk kunne få deres penge retur. Har du råd til at smide 1.200,- kr. ud i den blå luft? Jeg har ikke ihvertfald.

  2. Jeg er forbavset. Der _er_ sangere, som kan synge ting så jeg synes det er bedre, meget bedre, end hvad man gennemsnitligt hører, men jeg kunne alligevel ikke finde på at betale så meget for en koncertbillet. Nå det er jo nok fordi jeg ikke har så mange penge.

    Jeg ved ikke om jeg kan forarges over, at han sælger billetter og så bliver forkølet. Jeg kan forarges over at koncert-arrangøren sætter prisen så højt og så ikke betaler tilbage. Den grådighed, som koncertmarkedet somme tider afslører tror jeg hænger sammen med at de fleste kunstnere ikke har store indtægter, bor i små lejligheder og må stille sig tilfreds med en arbejdsforhold, som andre ville løbe skrigende væk fra; når der så en gang imellem er mulighed for at opkræve store summer for en performance, så gør man det jo. Selvfølgelig. Det skal jo også dække uddannelse, ferie, sygeforsikring, husleje og pension. Men måske ser de det stadig som en almisse til den fattige og tænker derfor ikke på at levere pengene tilbage. Hellere en fugl i lommen end en der synger på taget, synes deres argument at være.
    :)

    • Donald, det handler jo sådan set ikke om, hvor megeet Villazpon skal have forkoncerten eller om Tivoli må tjene penge på arrangementet. De må tjene nøjagtig det, de vil for min skyld. Det er ikke det, der er pointen her. Det er, at han ikke kan byde sit publikum, at stille op med en halvdårlig (i bedste fald) præstation, og da slet ikke, set i tidligere begivenheders lys. Det er åbenbart (?) også op til Tivoli at aflyse, men hvis sangereren som det skete sent i forløbet siger stop, bliver der jo ingen koncert. Jeg siger ikke, at han kan gøre for, at han blev syg, men han kan gøre for, at han ikke var “voksen” nok til at erkende, at det ikke gik langt tidligere. Når det så ikke skete, må Tivoli vise sig så store, at de returnerer pengene. Så set herfra har begge parter stor skyld i det skete.

  3. Enig med Deborah at 14:20. Vi har elsket alt ved Villazon og gør det vel fortsat, og finder, at det er synd for ham, men vi ville så gerne vide, om han virkeligt selv stod fast på at ville starte eller lod sig “overtale”, og om han ikke straks inden pausen ville stoppe og smuttede til hotellet, eller om han også her blev overtalt. jeg nægter at tro på, at en så fremragende sanger tror – som det blev fortalt – at man kan sidde i sin garderobe og vente på en bedring. Måske kan hotellets personale hjælpe os med at berette om tidspunktet for hans tilbagevenden. I Tyskland har Villazon været fantastisk populær og faktisk forgudet. Aviserne her vil givet også følge den “danske” sag og efterprøve. Så måske en snarlig dag vil Villazon røbe, hvordan aftenen virkeligt forløb

  4. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield