Det bliver aldrig lettere – Escargot



Escargot i rollen som galophest med sin faste makker jockey Cathrine Weilby (sort/hvide farver)

For publikum, er det fest, fart og smukke heste og jockeys i flotte farver. Og det ër festligt og farverigt og dejligt. Det synes vi andre jo også. Hvad mange ikke tænker på er, at der er mange, mange timer “i kulisserne”, hvor hestejere (i nogen tilfælde), os piger, trænere, dyrlæger, og andre behandlere passer, pudser, plejer og behandler hestene, og gør alt hvad vi kan for, at de skal have det godt, og selvfølgelig fungerer så vel muligt på banen også.

De ser heller ikke hestene som individer med personlighed, charme selvtillid og lækkert hår, om jeg så må sige, og lige i det tilfælde, jeg her skal fortælle om, var det netop det. Bagsiden af meldaljen er også, at alt hvad der bliver gjort kan slå fejl, eller der er ikke mere at stille op. Uanset hvor megen kærlighed, omsorg og behandling der bliver puttet i en hest, så sker det også, at enden af vejen nås. Vi er alle knust, når vi skal sige farvel til heste, vi har brugt flere år ssammen med. Selvfølgelig er man tættere på nogen end andre, men vi holder jo af dem alle. Det er et kæmpe ansvar at have dyr og smerteligt at måtte sige farvel. Men er man en god hestejer eller dyreejer i det hele taget, ved man også, når tiden er kommet.

Escargot (2006) måtte forlade denne verden den 4. august i år og blev således kun 4 år, hvilket er ingenting for en hest. Forud gik et langt forløb med tilbagevendennde rygproblemerr. Indimellem var der bedring, og så gjorde “Sneglen” (Escargot betyder snegl på fransk), som han blev kaldt, det rigtig godt. Desværre kun for at “falde fra hinanden igen” straks efter. Alt blev forsøgt. Dels fordi han var en rigtig god hest rent galopmæssigt, men også fordi han derudover var en elsket ven.

Til sidst vidste vi godt, at var det var sidste chance. Der var ganske enkelt ikke flere muligheder, hvis det ikke holdt. Sneglen startede sidste gang, da vi var på Jägersro, og han reddede dagen med sin 4. plads. Umiddelbart efter måtte den tungeste beslutning tages.

Han var fuld af fis og ballade, og en rigtig humørbombe. Var altædende og bare rigtig dejlig, og vi savner ham alle. Men mest af alt savner hans mor Lene ham, og vi føler med hende. For vi har på nært hold set, hvor megen kærlighed og omsorg hun gav sit Sneglebarn.


Escargot på Enghavelyst 18. august 2008


R.I.P. Escargot 2006-2010.




2 tanker om "Det bliver aldrig lettere – Escargot"

  1. Hej Deborah
    Tusind tak for din kommentar omkring min (nye) Hestepige. Det er dejligt at høre fra nogen, der har forstand på det med heste, for på det punkt er jeg altså helt blank – indtil videre. Jeg har altid været lidt fascineret-skræmt af de store dyr ;)
    Jeg kan godt forstå, at du er ked af at have mistet “sneglen” – for jeg ved jo, hvor knyttet man bliver til dyr, som man kaster al sin kærlighed på. Ind imellem er den “rigtige” beslutning også den sværeste. Ingen dyr bør dog lide, blot fordi ejeren ikke kan holde ud at skulle skilles fra dem – og jeg har ind imellem oplevet kæledyrsejere, som i mine øjne går alt, alt for langt – på bekostning af dyrets velfærd.
    Det er en svær balance.
    Kærlig hilsen
    Karina

    • Hej Karina
      Selvtak, det glæder mig, at jeg kan være til lidt hjælp. Min mor var også faktisk bange for heste, og formentlig næsten død af skræk ved tanken om sin lille pige på sådan en. Men hun “bed sig i tungen” og lod mig følge min lyst, hviket jeg er hende evigt taknemmelig for. Hun udholdt Guderne skal vide hvor mange køreture til og fra Rideskolen, også når vi var på landet, for undvære en hest SÅ længe, det kunne jeg jo ikke.

      Ja det er trist, at miste de kære dyr. Meget! Men som du siger, nogengange går der for længe inden den rigtige beslutning træffes. Men ja det er en svær ballance, jo også fordi man altid håber.

      Du skriver endelig, hvis du har spørgsmål eller bekymringer, og selvfølgelig også gerne på mailen, hvis ikke det egner sig til offentligt skue. Held og lykke og tillykke med din lille hestepige :-)

      Kærlig hilsen

      Deborah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield