Som vanligt og gode nyheder


Det store ridehus til højre og nede til venstre walkeren

Hvert år i september er vi galopfolk og andre interesserede til åringsauktion på York Stutteri i Hørsholm. Det er den kommende sæssons nye stjerner, der bydes på, og det er altid spændende at se afkom af heste vi også har set løbe tidligere i mange tilfælde. Jeg er tilpas gammel til at kunne huske auktioner på Egholm, som ligger ved Kalundborg, men det er mange år siden. Der var jeg til min første auktion, og så var jeg væk i mange år og i mellemtiden var det flyttet til York Stutteri.

Som mange, mange andre blev ejerene af York ramt hårdt af finanskrisen og længe var York faktisk til salg. Det er ikke en let opgave at sælge så specielt sted, der desuden er omfattet af strenge regler for, hvad man må og ikke må, helt bortset fra størrelsen og prisen selvfølgelig. Vi var alle utroligt kede af det på familiens vegne, og på sportens, hvis vi skulle miste dette sted, som dannede rammen om nogen af de fineste varmblods og fuldblodsheste i Danmark. Men, hvis det ikke kunne være anderledes, så var det jo desværre noget vi måtte indrette os efter. Et stort spørgsmål, var det gået som først planlagt, ville have været, hvor vi så skulle have vores årlige auktion.

Det har så vist sig muligt, at omlægge hele strukturen på York således, at man har solgt rigtig mange heste og alle varmblodshestene er røget, og der er nu kun fuldblodsheste tilbage, og fra oktober overtager den yngre generation et “slanket” og omstruktureret York. Det er derfor med stor glæde, at vi på lørdag som vanligt kan tage til åringsauktion i vished om, at York nu bliver centrum for fuldblodsavlen og sporten. Du kan læse om og det hele på York’s hjemmeside. Og har du aldrig været til auktion, og er hesteinteresseret, så er det klokken 13.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge