De gode initiativers holdeplads

Ja det er her hos mig. Hovedet er fyldt med masser af ting, jeg gerne vil, og ting jeg kunne tage mig til. Både ude i verden og herhjemme. Kunne skrive (og gør også med mellemrum) lange lister om alt det, jeg skal og vil. Nu er jeg begyndt at skrive de arrangementer ind i den online kalender i håb om, at nå noget af det. Men bare her på de seneste uger, er jeg allerede gået glip af alt for meget:

Madbloggersymposium

En sidste frokost på Den grønne Kælder

Dressurstævne i Bernstorffsparken

Og i det hele taget bare at have overskud til at tage ud i verden, når vejret (også idag f.eks.) er godt. Men det er altså ikke let, når man ligger syg konstant og i det hele taget mangler kræfter. Jeg har haft en uge i sådan nogenlunde tilstand, men var aldrig rigtig frisk, og nu ligger jeg her igen. Totalt stoppet i hele hovedet og bare rigtig gammeldags sløj.

Det går mig på, at jeg ikke når de ting, jeg gerne vil, og med den fart tiden har på, undre det mig, om jeg nogensinde føler jeg er “er med”. Det er nok næppe kun mig, der sidder med den følelse, men man er slem til at (jeg prøver at lade være) slå mig selv oveni hovedet, og ærge mig for meget. Et eller andet sted tror jeg jo også på, at jeg når det, der er meningen. Men alligevel…..

Jeg værdsætter omsorgen, men gode forslag til mere energi behøver jeg ikke. Tro mig, det er prøvet, og hjælper ikke. Det er bare sådan og der er ikke noget, at gøre ved det. Trængte vel bare til at brokke mig lidt. Jeg gør mit bedste, og mere kan jeg ikke – og hun gentog….