Blandet fornøjelse

Jeg skulle egentlig ikke have været i stalden her til morgen. I går fik jeg dog besked om, at min nuværende allerbedste ven Neptune Joly (FR) skulle rejse på vinterretræte på landet i dag. Jeg vidste godt, at han skulle, men ikke nøjagtig hvornår. Og selvfølgelig ville jeg være der og sende ham godt afsted. Det er fint for ham, men for hans ejere og undertegnede inklusive, som elsker ham højt, og værdsætter hans store, store personlighed og skønne selskab, var det en blandet fornøjelse, at sende ham afsted i dag. Men forhåbentlig kommer han igen, om x-antal måneder.

På plussiden var selvfølgelig så også, at stalden har haft en weekend med rigtig gode resultater i Norge. Det gav basis for morgenbrød og en lille skarp. Ellers var det mere end fredeligt, for med så mange startende heste over weekenden, skal de ikke lave alverden lige efter, så der var god tid til alt i dag. Jeg blev og sendte “Neppe” afsted, og så fik jeg et lift hjemover.

Vel hjemme, et dejligt bad, og så har jeg ellers ordnet fotos til den store Guldmedalje lige indtil nu. Og færdig er jeg da ikke. Men i morgen er der atter en dag, og jeg kan ikke mere, end jeg kan (note to self).

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge