Nu med ny cykel

I dag skulle faderen og jeg ned og betale dyrlægen for tilsyn med Garbo. Det havde han generøst tilbudt at betale. Taksam var jeg selvfølgelig og vi fik betalt.

Siden min fødselsdag for snart noget siden, har det jo været planen, at jeg skulle have en cykel, da den anden var 23 år gammel og vitterligt lige til skrot. Den kom så på skrot, og siden jeg afleverede min søsters flotte og velkørende cykel, har jeg været uden. Men kørsel på denne gav mig så glæden ved at cykle tilbage. Jeg indrømmer gerne, at glæden ved min gamle skrammel af en cykel, efterhånden lå på lille sted. Projektet blev udskudt da far blev syg, og siden blev jeg det, og så gik tiden.

Så nu skulle det være mente far. Ideen var i mit hoved, at jeg gerne ville en magen til søsters, men det endte med en Raleigh Trent med 7 gear som ovenfor. Den er lige så velkørende som søsters, men væsentlig lettere, og “lidt” billigere. Da far jo skulle betale, så blev det sådan. Jeg fik den dog uden kurv og prøvede hele 3 modeller inden valget helt klart faldt på denne, som jeg føler mig rigtig godt tilpas med. Så nu kan jeg få motion og komme rundt i en og samme gang igen. Dejligt.

Der skulle lige monteres lidt lygter og fjernes kurv, så i mellemtiden var vi på konditori og få en kop kaffe og en kage, og hentede fars bærbare som jeg så kan låne. Han bruger den alligevel ikke. Nu skal resten af dagen gå med afslapning og hygge. Så man kan da sige, at weekenden er skudt godt i gang. Kan I have en god en!

13 tanker om "Nu med ny cykel"

  1. Pingback: Deborah's food and something

    • Også tak til dig 🙂 Jamen jeg har svært ved at styre, når jeg har sådan en siddende, og vil hellere have tingene bagpå.

  2. Tillykke med din nye Raleigh, Deborah. Det var et godt køb 🙂
    Min er også af det mærke men hedder Tourist til efternavn. Jeg håber, I får mange dejlige ture sammen.

    God weekend til dig.

    • Tusind tak Lone. Jeg er rigtig glad for den allerede 🙂 Min er aluminiumsstel, og derfor lettere end din fine Tourist. Håber også du har haft en fin weekend.

  3. Tillykke med din nye og flotte cykel 🙂 Det er skønt med en ny cykel. Dejligt at du kan låne en bærbar af din far. I øvrigt, så synes jeg det er flot, at din gamle cykel blev 23 år 🙂 Rigtig god weekend, Deborah.

    • Hej Trine, tusind tak. Jeg synes også den er fin. Skal ud og prøvekøre nu her og tage nogen efterårsfarvefotos også. Ja man kan da ikke skylde mig for ikke at slide mine ting op 😉 Også rigtig god weekend til jer.

  4. Tillykke med dit nye køretøj. Det er næsten ikke til at undvære en cykel. Jeg er i hvert fald glad for min, så jeg kan komme ud og få noget frisk luft.
    Det er dejligt med en glad giver.

    • Tak Kaja, nej det er næsten ikke til at undvære, og en god måde at få både frisk luft og motion. Især fordi jeg har hofteproblemer, er det mere skånsomt end at gå meget.

    • Tusind tak skal du have. Ja man kan spontant jo stoppe på en helt anden måde, end hvis man er med det offentlige eller bil 🙂 Glæder mig til at komme ud og fotografere nogen efterårsfarver 🙂

  5. Aii stort tillykke med den nye cykel, den ser rigtig god og solid ud og kan sikkert holde i rigtig mange år og ikke mindst det danske vejr. 🙂

    Og også tillykke med den nye computer, det er vel nok en rigtig sød og betænksom far du har- Dejligt med forældre som altid står klar til at hjælpe. Jeg sætter også stor pris på mine. 🙂

    Så er du jo godt kørende, både på den ene og den anden måde. 😀

    • Tusind tak Catarina, jeg sætter også stor pris på min far, som altid har været fantastisk til at hjælpe, når det har knebet. Jeg tror også, jeg bliver meget glad for cyklen. Og jeg passer jo godt på mine ting, så vi må se, om den kan holde lige så længe som den anden, der holdt i 23 år som sagt 🙂 Dejligt at være godt kørende på alle måder nemlig.

Der er lukket for kommentarer.