Vidunderlig weekend



Ahlmanns Allé i Hellerup i går

Det har været en dejlig, dejlig weekend. Jeg har haft alt det bedste, en weekend kan indeholde. Først kørte jeg en testtur på den nye cykel sammen med kameraet (mere om det bagefter) i går, og vejret var simpelthen vidunderligt og den nye cykel. Jeg er bare SÅ glad for den. Den kan jeg køre til månen og tilbage igen på. Superskønt at kunne få motion på en god måde og komme lettere rundt. Når jeg ikke skal gå så meget, er jeg også mere tilbøjelig til at bevæge mig, for det gør ikke ondt i hoften at cykle. Altså en win-win.

Efter turen lidt rundt og fotografere bl.a. ovenstående, så gik det i fuld speed på den fine cykel til galopbanen, hvor der var løb, og hvor også vores stald havde startende. Ikke nok med det, så vandt en lille hoppe af vores igen. Hun vandt også for nyeligt i Århus. Hun er en sej lille fighter.

Efter løb, tog jeg hjem og hente de varmere overtøj, og en lille værtindegave. Så var det afsted igen, og heldigvis var mit ærinde til en af pigerne fra stalden ikke længere, end cyklen kom i sving igen. Den stod på Pimms og Pizza. Det var super, og vi havde det rigtig hyggeligt. Da jeg skulle hjem igen, fulgtes jeg med en anden af pigerne, der bor lige bag mig, så det var hyggeligt. Men gaderne herude er som regel meget fredelige, og således også i går.

I dag har jeg fået gjort rent og ryddet op, og hygget her på computeren udover selvfølgelig at sove længe. Og så planlægger jeg ferier. Men det kommer der også mere om senere. Jeg håber jeres weekend har været lige så dejlig som min.

4 tanker om "Vidunderlig weekend"

  1. Skønt at du har din lækre nye cykel at komme rundt omkring på – og vejret har jo været lige til at lufte den :-)
    Lyder som nogle dejlige dage med foto og cykling ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield